I onsdags var det så den 4. projekt dag. Denne dag havde jeg tænkt mig at vi skulle tegne lidt. Jeg havde forberedt nogle opgaver til drengen, da han er meget glad for skole relateret arbejde, så dette var ment som en motivautor for ham.
Der gik lidt tid inden vi kom op i rummet. I dette tidsrum fik jeg tit besøg af pigen som spurgte flere gange om hvornår hun skulle op i rummet og lave Gullok med drengen. Det var så dejligt at høre hendes interesse for projektet, drengen var også hurtig om at komme op til rummet da vi endelig skulle derop. Han leget kapløb istedet :)
Da vi kom op i rummet prøvede jeg at spørge drengen hvad historien hed, dette gjorde jeg ved at præsentere ham for bogen og spørge om titlen, han trak på skulderne hvorefter pigen var hurtig til at råbe: GULLOK! Han gav hende ret, men jeg gav ikke op så let, jeg prøvede at stikke lidt mere til ham og prøvede derfor at spørge ham mere ind til handlingen: "Når men hvad hedder den mere?" jeg prøvede at guide ham med fingeren over de tre bjørne, der til aller sidst fik ham til at huske dem fra historien. Dernæst fortalte jeg pigen at hun skulle tegne hendes version af hvordan Guldlok så ud, og drengen fik så et opgave hæfte hvor man først skulle stave til BJØRN og derefter tegne en bjørn længere nede. Med lidt støtte og hjælp fra pigen fik han også stavet sig igennem den første del og faktisk også uden problemer fik han tegnet en rigtig flot bjørn.
Han blev hurtig færdig med opgaven og ville gerne havde en mere, hvilket var heldigt, da jeg havde lavet flere opgave hæfter til den lejlighed. I denne opgave skulle han først sætte ring rundt om hvilke af de tre ting som Guldlok fandt først i huset: En stol, en skål eller en seng. Derefter skulle han sætte ring rundt om det det tal der fortalte hvor mange bjørne som Guldlok så i rummet. Til sidst skulle han sætte ring rundt om hvilket humør som den lille bamse havde, da han fandt sin stol som var ødelagt.
Igennem alle opgaverne var han rigtig god. Han skulle lige hjælpes lidt på vej hvad angik hvilken ting Guldlok fandt først, dog fandt han hurtigt selv svaret, og dette galt faktisk også de andre opgaver, han havde styr på hvor mange bjørne der var og han havde samtidig styr på lille bjørns humør. Inden vi startede denne opgave havde jeg bedt ham om at vælge en bjørn fra kufferten, hvor han valgte lille bjørn, som han havde valgt lige siden kufferten blev introduceret.
Pigens tegning af Guldlok havde resulteret af en Guldlok som havde en regnbuefarvet kjole på og åbenbart var rådhåret. Den var super flot og pigen var så interesseret i hvad drengen lavede at hun også ville havde en opgave. Jeg havde et opgave papir tilbage som jeg gav hende, imens hun sad og lavede dette ville drengen gerne sidde og lege med konkreterne.
Opgaven var delt i 2, lige som nogle af de andre, hvor hun skulle sætte ring rundt om hvad en bjørn spiste. Der var et æble, en krukke honning og en vaffelis. Ikke før havde jeg forklaret dette før hun sagde HONNING og hun satte en lille ring over billedet. Derefter skulle hun tegne bjørnenes hus. Hun fik tegnet et fint grønt hus med både tag, skorsten og røg der kom op fra den.
Efter de var færdige ville pigen gerne havde historien læst op igen, hvilket jeg var super glad for. hun havde taget en mindre bog med fra stuen som var den præsis samme historie.. dog valgte jeg den jeg havde med, af to grunde: Det var den som vi havde læst og beskæftiget os med i alt den tid som projektet havde forløbet, og samtidig ville drengen hellere havde at jeg læste den version jeg havde, dette tror jeg kan skyldes at han er tryg ved den version og at han kender billederne nu. Jeg lod konkreterne stå fremme til frit brug imens jeg læste og vidste billederne. Drengen fulgte med imens jeg vidste og bladrede imens pigen var i fuld gang med at lege selv. Der var et tidspunkt i forløbet hvor jeg fortalte historien, mens at hun samtidig snakkede til sig selv, hvor hun var et helt andet sted i historien. Dette tog jeg virkelig positivt da det vidste at hun havde så meget styr på handlingen at hun var i stand til at "lukke" mig ude og fordybe sig i sin egen tolkning og leg med historien som relevans. Lige som alle de andre gange var de super gode til at imitere bjørne stemmerne og jeg kunne samtidig føle at de syntes det var mægtig sjovt.
Næste gang skal vi til at få leget bjørne. Pigen har ville dette ligesiden hun så at hun skulle være med i dette projekt så hun bliver ikke noget problem at få motiveret, men jeg er sikker på at drengen også er frisk på ideen og jeg glæder mig super meget.
fredag den 19. april 2013
tirsdag den 16. april 2013
3. Gang for projektet: Historien genfortælles
I mandags var det så projektets 3. gang. Denne gang var præget af både bogen, og fortæller kufferten, meningen med denne sammensmeltning var at give børnene muligheden for at genfortælle historien, med min støtte som oplæser. Børnene skulle så bruge konkreterne til at "spille" fortællingen eller rettere sagt, lege, med hjælp fra de forskellige ting.
Jeg mærkede allerede inden vi skulle igang at de to børn nu har fået en vis trykhed ved projektet. Drengen prøvede sågar at starte et kapløb om hvem der kunne nå til det rum vi skulle være i, og pigen kunne hele historien fra da vi begynde. Dette lagde jeg mærke til, da vi var igang med fortællingen og jeg stiller hende et spørgsmål omkring scenen med de tre stole, hvor hun så siger at hun skal sove, hvilket i og for sig er rigtigt, vi er bare ikke nået dertil i historien på daværende tidspunkt.
Jeg forsøgte at bruge konkreterne imens jeg fortalte historien udfra bogen. Når jeg eksempelvis kom til scenen med de tre skåle, ville jeg stille dem frem på bordet i den rækkefølge som de kom i bogen, men jeg forsøgte mig også samtidig at lade børnene sætte de forskellige ting op i løbet af historien således at de også kunne få en vis ejerskab i fortællings formidlingen.
Da vi startede forsøgte jeg at spørge dem, hvad historien hed, da det var lidt tid siden vi havde beskæftiget os med den. Jeg spurgte specielt drengen som var med, han havde svært ved at svare på det og pigen råber ham så til hjælp: "GULDLOK". Jeg prøver at stikke lidt mere til ham for at få de tre bjørne med og til sidst kommer han også igennem spørgsmålet og besvare med: "De tre bjørne".
Mine observationer i forløbet var at de to børn fulgte koncentreret med i oplæsningen. De havde samtidig valgt den samme bjørn som sidst hvilket ikke kom som nogen overraskelse. Dette gjorde til gengæld at jeg var nød til at fokusere på den bjørn de så havde valgt. Lad mig give et eksempel: Pigen havde valgt bjørnefar, jeg var dermed nød til at få hende til at fokusere på de genstande som tilhørte ham i historien og gøre hende til "kontrollør" over hans ting, således at når jeg kom til skåle scenen var det hende der tog bjørnefars skål frem. Det samme gjalt for drengen der havde taget lille bjørn.
En lille detalje var at da jeg introduceret "lille bamse" som han hedder i bogen, sagde pigen at hun hellere ville havde at han hed lille bjørn, hvilket drengen også var enig i. Jeg gik med til det, igen for at imødekomme børnene og samtidig for at give dem et ejerskab i forløbet. De var samtidig også rigtig gode til at responder på mine spørgsmål om hvad bjørnene sagde i de forskellige situationer, samtidig var deres stemmelege også passende til den bjørn de havde valgt at "spille" i historien.
Vis jeg skal sige noget negativt om denne gang er det udelukkende til min egen rolle. Jeg følte at det blev meget kaotisk til sidst. Jeg følte ikke jeg havde noget specielt overblik over hvor konkreterne skulle hen efter vi var færdige med dem, skulle de stilles væk? ned i kufferten? eller skulle de blive fremme? nogle af dem kom ned i kufferten imens andre stod fremme. Der var ligesom to ting jeg skulle holde styr på: at fortælle historien, udfra bogen, og holde styr på hvornår konkreterne skulle i spil. Jeg tror det er vigtigt på forhånd at gøre sig selv tanker om hvad konkreternes rolle er, når de ikke er på "scenen" og samtidig også holde sig for øje, at tingen kan forvirre, både en selv, men også børnene.
Næste gang har jeg tænkt mig at vi skal lave noget kreativt. Vi skal tegne og lave opgaver som har relevans for historien. Grunden til at jeg vælger at lave nogle opgaver er for at motivere drengen, som snart skal i skole. Dette er også tilfældet for pigen, men hun er så glad for at tegne at jeg ikke føler at jeg behøver at give hende "skole" inspireret opgaver. Tegne opgaven vil gå ud på at man skal tegne tre ting fra historien som barnet kan huske. Dette er for at børnene kan danne sig deres eget udtryk og bruge deres abstrakte tankegang til at visualisere elementer fra teksten, samtidig er dette også indlementeret udfra teorien om Æstetisk virksomhed som taler om at man, udfra skabelsen af et æstetisk product, kan vokse som individ, og måske se den givene kontekst (i dette tilfælde historien om Guldlok) i et nyt perspektiv, og samtidig danne sig sin egen holdning. Der ligger også noget empowement i denne aktivitet da barnets eget udtryk kommer i spil, og dette kan præget måden hvorpå barnet opfatter og ser historien på i fremtiden.
Jeg mærkede allerede inden vi skulle igang at de to børn nu har fået en vis trykhed ved projektet. Drengen prøvede sågar at starte et kapløb om hvem der kunne nå til det rum vi skulle være i, og pigen kunne hele historien fra da vi begynde. Dette lagde jeg mærke til, da vi var igang med fortællingen og jeg stiller hende et spørgsmål omkring scenen med de tre stole, hvor hun så siger at hun skal sove, hvilket i og for sig er rigtigt, vi er bare ikke nået dertil i historien på daværende tidspunkt.
Jeg forsøgte at bruge konkreterne imens jeg fortalte historien udfra bogen. Når jeg eksempelvis kom til scenen med de tre skåle, ville jeg stille dem frem på bordet i den rækkefølge som de kom i bogen, men jeg forsøgte mig også samtidig at lade børnene sætte de forskellige ting op i løbet af historien således at de også kunne få en vis ejerskab i fortællings formidlingen.
Da vi startede forsøgte jeg at spørge dem, hvad historien hed, da det var lidt tid siden vi havde beskæftiget os med den. Jeg spurgte specielt drengen som var med, han havde svært ved at svare på det og pigen råber ham så til hjælp: "GULDLOK". Jeg prøver at stikke lidt mere til ham for at få de tre bjørne med og til sidst kommer han også igennem spørgsmålet og besvare med: "De tre bjørne".
Mine observationer i forløbet var at de to børn fulgte koncentreret med i oplæsningen. De havde samtidig valgt den samme bjørn som sidst hvilket ikke kom som nogen overraskelse. Dette gjorde til gengæld at jeg var nød til at fokusere på den bjørn de så havde valgt. Lad mig give et eksempel: Pigen havde valgt bjørnefar, jeg var dermed nød til at få hende til at fokusere på de genstande som tilhørte ham i historien og gøre hende til "kontrollør" over hans ting, således at når jeg kom til skåle scenen var det hende der tog bjørnefars skål frem. Det samme gjalt for drengen der havde taget lille bjørn.
En lille detalje var at da jeg introduceret "lille bamse" som han hedder i bogen, sagde pigen at hun hellere ville havde at han hed lille bjørn, hvilket drengen også var enig i. Jeg gik med til det, igen for at imødekomme børnene og samtidig for at give dem et ejerskab i forløbet. De var samtidig også rigtig gode til at responder på mine spørgsmål om hvad bjørnene sagde i de forskellige situationer, samtidig var deres stemmelege også passende til den bjørn de havde valgt at "spille" i historien.
Vis jeg skal sige noget negativt om denne gang er det udelukkende til min egen rolle. Jeg følte at det blev meget kaotisk til sidst. Jeg følte ikke jeg havde noget specielt overblik over hvor konkreterne skulle hen efter vi var færdige med dem, skulle de stilles væk? ned i kufferten? eller skulle de blive fremme? nogle af dem kom ned i kufferten imens andre stod fremme. Der var ligesom to ting jeg skulle holde styr på: at fortælle historien, udfra bogen, og holde styr på hvornår konkreterne skulle i spil. Jeg tror det er vigtigt på forhånd at gøre sig selv tanker om hvad konkreternes rolle er, når de ikke er på "scenen" og samtidig også holde sig for øje, at tingen kan forvirre, både en selv, men også børnene.
Næste gang har jeg tænkt mig at vi skal lave noget kreativt. Vi skal tegne og lave opgaver som har relevans for historien. Grunden til at jeg vælger at lave nogle opgaver er for at motivere drengen, som snart skal i skole. Dette er også tilfældet for pigen, men hun er så glad for at tegne at jeg ikke føler at jeg behøver at give hende "skole" inspireret opgaver. Tegne opgaven vil gå ud på at man skal tegne tre ting fra historien som barnet kan huske. Dette er for at børnene kan danne sig deres eget udtryk og bruge deres abstrakte tankegang til at visualisere elementer fra teksten, samtidig er dette også indlementeret udfra teorien om Æstetisk virksomhed som taler om at man, udfra skabelsen af et æstetisk product, kan vokse som individ, og måske se den givene kontekst (i dette tilfælde historien om Guldlok) i et nyt perspektiv, og samtidig danne sig sin egen holdning. Der ligger også noget empowement i denne aktivitet da barnets eget udtryk kommer i spil, og dette kan præget måden hvorpå barnet opfatter og ser historien på i fremtiden.
fredag den 12. april 2013
2.gang i projektet: Kufferten kommer i spil
I går var den 2. projekt gang hvor jeg tog udgangspunkt i fortæller kufferten.
Jeg forsøgte inden jeg startede, at forberede de to børn i bedre tid, og flere gange, således at de ikke blev overrasket eller forvirret over hvad de nu skulle. Dette kunne jeg se hjalp på en af børnene som havde det lidt svært ved at gengive hvad vi lavede dagen før, og hvad vi nu skulle lave, selvom jeg havde forklaret ham det et par gange.
Da vi kom op i rummet havde jeg delt bordet op ved hjælp af grøn tape, således at jeg havde den ene side og børnene havde den anden. Jeg startede allerførst med at spørge dem hvad historien, som vi havde læst dagen inden, hed, hvilket pigen svaret på med "de tre bjørne" hvor jeg så dertil spørger drengen hvad pigen i historien hedder. Dette kan han ikke huske, men fra lidt hjælp fra hans kammerat får han sagt Guldlok.
Derefter kommer hatten i spil. Jeg starter først med at give drengen hatten på og åbner kufferten, hvorefter jeg spørger ham hvor mange bjørne, senge, skåle mm, der er i historien imens jeg tager konkreterne frem fra kufferten. Det er svært for både pigen at holde turen, og samtidig for drengen om at huske tingene, men efter lidt tid er han varmet op og svare fint på spørgsmålene.
Nu er alle tingene ude og vi begynder så småt at "lege" handlingsforløbet sammen med de forskellige ting. Vi starter dog efter at Guldlok har taget suppen, men jeg tænkte at jeg ville lede dem hen til "stolescenen" da jeg havde to stole der var de samme, hvoraf den ene stol havde kun tre ben. Det skal lige siges at børnene inden legen gik igang fint kunne svare på hvilke stole der hørte til hvilken bjørn. Når men legen skrider frem og børnene kommer med input til hvordan historien udspilles. At stolen knækker når Guldlok sætter sig på den og vi derfor må bytte den ud eks. vis.
Når Guldlok skal prøve de forskellige senge fortæller de to børn også hvad der var galt med de forskellige senge, drengen udtaler at farens seng var alt for hård, pigen siger at morens var alt for blød, og de er begge enig om hvilken en seng der er snakke om når jeg viser dem sengen fra kufferten. Jeg har nemlig vedlagt forskellige billeder fra bogen i kufferten, således at børnens abstrakte tankegang, nemmere kan indkodes på at kunne sammenligne billederne og konkreterne. Samtidig giver det også børnene en tryghed i og med at de med billederne kan se hvor i historien vi befinder os, uden at skulle slå op på en side i bogen.
Men det bedste må næsten være da bjørnene kommer hjem og de ser hvad der er forgået. For der reagere de to børn som var de bjørnene fra historien. Jeg spørger dem hver gang at bjørnene skal sige noget, og hver gang så svare børnene med det stemmelege som jeg "spillet" mig ind i dagen inden. De gengav stemmerne, som jeg overhoved ikke havde regnet med, i alle tre scener, hvilket jeg så som en stor indlevelse fra deres side.
Da historien var færdig bad jeg dem om at vælge en bamse, den bamse der ikke blev valgt var moren. De skulle nu tage de ting som tilhørte den bamse som de havde taget, hvilket de klaret rigtig godt. Grunden til at jeg valgte at gøre dette, var for at teste dem i om de kunne huske forskellen på de genstandene i historien, og om de kunne "spejle" disse genstande til konkreterne, som jo ikke var magen til de genstande i bogen.
Afslutningen følte jeg gik bedre end sidst. Grunden til dette var at jeg fortalte dem, inden vi var færdige, at vi lige skulle nå 1 ting inden vi var færdige. Dette var igen en tanke fra min side af, om at forberede dem på at aktiviteten snart var til ende, og at de derfor skulle omstilles til noget andet. Da vi var færdige fortalte jeg dem at de nu skulle gå ned og vaske hænder, og gøre sig klar til frokost, igen for at være et par skridt foran. Der lå samtidig en tanke om at dette projekt var et nyt fora at være en del af, hvilket måske også kan skabe noget forvirring. Det er derfor vigtigt i min optik at komme disse børn i forkøbet for at skabe de trykke rammer som projektet kræver.
I det store hele er jeg utrolig glad for at det er gået så godt og glæder mig til næste uge!
På mandag er det så projektets 3. gang. Enten så skal vi læse historien igen, hvor børnene frit kan røre, lege eller studere konkreterne, eller også skal vi igang med at lege bjørne, således at de kan få en mere kropslig oplevelse og måske en mere "dramaturgisk" eller "teratalsk" oplevelse.
Jeg forsøgte inden jeg startede, at forberede de to børn i bedre tid, og flere gange, således at de ikke blev overrasket eller forvirret over hvad de nu skulle. Dette kunne jeg se hjalp på en af børnene som havde det lidt svært ved at gengive hvad vi lavede dagen før, og hvad vi nu skulle lave, selvom jeg havde forklaret ham det et par gange.
Da vi kom op i rummet havde jeg delt bordet op ved hjælp af grøn tape, således at jeg havde den ene side og børnene havde den anden. Jeg startede allerførst med at spørge dem hvad historien, som vi havde læst dagen inden, hed, hvilket pigen svaret på med "de tre bjørne" hvor jeg så dertil spørger drengen hvad pigen i historien hedder. Dette kan han ikke huske, men fra lidt hjælp fra hans kammerat får han sagt Guldlok.
Derefter kommer hatten i spil. Jeg starter først med at give drengen hatten på og åbner kufferten, hvorefter jeg spørger ham hvor mange bjørne, senge, skåle mm, der er i historien imens jeg tager konkreterne frem fra kufferten. Det er svært for både pigen at holde turen, og samtidig for drengen om at huske tingene, men efter lidt tid er han varmet op og svare fint på spørgsmålene.
Nu er alle tingene ude og vi begynder så småt at "lege" handlingsforløbet sammen med de forskellige ting. Vi starter dog efter at Guldlok har taget suppen, men jeg tænkte at jeg ville lede dem hen til "stolescenen" da jeg havde to stole der var de samme, hvoraf den ene stol havde kun tre ben. Det skal lige siges at børnene inden legen gik igang fint kunne svare på hvilke stole der hørte til hvilken bjørn. Når men legen skrider frem og børnene kommer med input til hvordan historien udspilles. At stolen knækker når Guldlok sætter sig på den og vi derfor må bytte den ud eks. vis.
Når Guldlok skal prøve de forskellige senge fortæller de to børn også hvad der var galt med de forskellige senge, drengen udtaler at farens seng var alt for hård, pigen siger at morens var alt for blød, og de er begge enig om hvilken en seng der er snakke om når jeg viser dem sengen fra kufferten. Jeg har nemlig vedlagt forskellige billeder fra bogen i kufferten, således at børnens abstrakte tankegang, nemmere kan indkodes på at kunne sammenligne billederne og konkreterne. Samtidig giver det også børnene en tryghed i og med at de med billederne kan se hvor i historien vi befinder os, uden at skulle slå op på en side i bogen.
Men det bedste må næsten være da bjørnene kommer hjem og de ser hvad der er forgået. For der reagere de to børn som var de bjørnene fra historien. Jeg spørger dem hver gang at bjørnene skal sige noget, og hver gang så svare børnene med det stemmelege som jeg "spillet" mig ind i dagen inden. De gengav stemmerne, som jeg overhoved ikke havde regnet med, i alle tre scener, hvilket jeg så som en stor indlevelse fra deres side.
Da historien var færdig bad jeg dem om at vælge en bamse, den bamse der ikke blev valgt var moren. De skulle nu tage de ting som tilhørte den bamse som de havde taget, hvilket de klaret rigtig godt. Grunden til at jeg valgte at gøre dette, var for at teste dem i om de kunne huske forskellen på de genstandene i historien, og om de kunne "spejle" disse genstande til konkreterne, som jo ikke var magen til de genstande i bogen.
Afslutningen følte jeg gik bedre end sidst. Grunden til dette var at jeg fortalte dem, inden vi var færdige, at vi lige skulle nå 1 ting inden vi var færdige. Dette var igen en tanke fra min side af, om at forberede dem på at aktiviteten snart var til ende, og at de derfor skulle omstilles til noget andet. Da vi var færdige fortalte jeg dem at de nu skulle gå ned og vaske hænder, og gøre sig klar til frokost, igen for at være et par skridt foran. Der lå samtidig en tanke om at dette projekt var et nyt fora at være en del af, hvilket måske også kan skabe noget forvirring. Det er derfor vigtigt i min optik at komme disse børn i forkøbet for at skabe de trykke rammer som projektet kræver.
I det store hele er jeg utrolig glad for at det er gået så godt og glæder mig til næste uge!
På mandag er det så projektets 3. gang. Enten så skal vi læse historien igen, hvor børnene frit kan røre, lege eller studere konkreterne, eller også skal vi igang med at lege bjørne, således at de kan få en mere kropslig oplevelse og måske en mere "dramaturgisk" eller "teratalsk" oplevelse.
onsdag den 10. april 2013
Skudstart for projekt!
Idag gik mit fortællings projekt igang for alvor! og hold da op hvor var jeg spændt.
Som fremlagt før har vi her at gøre med to børn som er blevet udrædt med en autisme diagnose hvilket har en stor virkning på mine egne forventninger, til deres koncentrations evne, engagement samt deres forståelse af min fremlæggelse af projektet.
Inden jeg startede havde jeg lavede små billeder som jeg hang op på deres respektive tavler således at de var forberedt på hvornår de skulle igang med projektet. Samtidig snakkede min vejleder samtidig med de to børn omkring hvad de skulle idag og der var da også et af børnene som havde fuldstændig styr på hvad det var for en historie der var tale om.
En sjov detalje er nemlig at dagen inden projektdagen havde en af stuerne fremført Guldlok og de tre bjørne, hvor hele huset så på. Dette så jeg som en god motivation for projektets start, da en af børnene straks sagde, da jeg snakkede med hende om det, at hun også ville være en bjørn.
Udfra dialogisk læsning er der tre gennemlæsninger hvor man lægger vægt på forskellige ting alt efter hvor man er. Da jeg kun har 2 uger føler jeg at bogen, helst, gerne skulle blive en støtte, frem for et holdepunkt som SKAL læses 3 gange. Ikke dermed sagt at jeg ikke skal læse den for børnene igen, men jeg har taget mig til takke med at det nok højest bliver 2 gange, da der også skal være plads til kufferten og bjørnelege.
De to børn var rigtig interesseret i fortællingen. De fulgte begge to koncentreret med og pigen i gruppen havde faktisk fundet en anden version af samme fortælling, hvor jeg så valgte at fastholde mig til min udgave, da det var denne som jeg havde taget udgangspunkt i, havde læst, og samtidig havde vidst dem i form af pictogrammer.
Jeg gjorde mig meget umage med at kontrollere mit stemmelege og leve mig ind i fortællingen imens jeg læste, hvilket jeg også kunne mærke på de to børn, der blev en smule overrasket over hvordan jeg spillede hendholdvis Bjørnefar, Bjørnemor og lille Bamse. Samtidig prøvede jeg at huske på at vise Guldlok som en karakter, som ikke var uopdragen eller dum på nogen måde, nej jeg forsøgte at fastholde karakteren som en nysgerrig pige som smager på livet og som går på opdagelse i det ukendte, hvilket min vejleder også syntes at jeg gjorde godt.
Til slut var der en to sider hvor der var nogle spørgsmål til teksten, her var pigen i gruppen hurtigt til at spotte den blå skål og fortalte at det var bamses skål, hun fandt også hurtigt legetøjet som den lille bamse havde leget med. Jeg prøvede at indrage det andet barn ved at stille ham nogle spørgsmål til teksten, men jeg og min vejleder blev enig om efterfølgende, at jeg skulle havde grebet den bold omkring "skålene" i forhold til hans spørgsmål. Det blev meget intet sigende i forhold til handlingen som helhed hvilket jeg godt kunne gøre bedre til næste gang.
Tidsmæssigt var det rigtig fint, men jeg kunne godt havde ønsket at både starten og afrundingen blev lidt mere fast i forhold til hvad børnene skulle. Jeg følte lidt at afslutningen blev lidt halv sløv og kaotisk, hvor man på forhånd kunne havde planlagt "start/slut" lidt bedre. Her tænker jeg i flow teori, da denne går meget ud på at læringrummet skal havde nogle faste rammer og mål for hvad der skal gøres for at kunne danne et godt flow i situationen. Dog syntes jeg at tiden gik hurtigt og det så ud som om at børnene hyggede sig og følte en trykhed i rummet, som samtidig også var et mål i sig selv med denne start.
I morgen tager vi fat igen, dog bliver dette ikke med udgangspunkt i bogen, men i fortællings kufferten som jeg har konstrueret. Vi skal her kigge konkreterne igennem og se hvad børnene kan huske fra igår, om der er nogle aspekter af historien de har bidt sig særlig mærke i og vi skal samtidig prøve, hvad enten det bliver mig alene eller med børnenes hjælp, at "lege" historien med de ting som er i kufferten. Jeg vil tage en teknik i brug som jeg har lært på stuen, hvor man deler nogle zoner op på et bord ved hjælp af tape, dette gør jeg for at symbolisere en 4.væg og samtidig gør jeg opmærksom på at på min side har jeg kufferten så det er mig der styre den. Samtidig vil jeg også gøre brug af "Turhatten" som er en hat der går rundt til de to børn således at de kan se vis tur det er. Hatten er god til at visualisere hvem der er i fokus i øjeblikket.
Målet med i morgen er at børnene kan mærke og føle sig lidt rundt på de forskellige genstande og forhåbentlig danne nogle paralleller til historien. En ting som min vejleder snakkede om var at gøre mere ud af titlen på bogen, samtidig også snakke om hvad børnene kan huske og bygge videre på disse minder.
Som fremlagt før har vi her at gøre med to børn som er blevet udrædt med en autisme diagnose hvilket har en stor virkning på mine egne forventninger, til deres koncentrations evne, engagement samt deres forståelse af min fremlæggelse af projektet.
Inden jeg startede havde jeg lavede små billeder som jeg hang op på deres respektive tavler således at de var forberedt på hvornår de skulle igang med projektet. Samtidig snakkede min vejleder samtidig med de to børn omkring hvad de skulle idag og der var da også et af børnene som havde fuldstændig styr på hvad det var for en historie der var tale om.
En sjov detalje er nemlig at dagen inden projektdagen havde en af stuerne fremført Guldlok og de tre bjørne, hvor hele huset så på. Dette så jeg som en god motivation for projektets start, da en af børnene straks sagde, da jeg snakkede med hende om det, at hun også ville være en bjørn.
Udfra dialogisk læsning er der tre gennemlæsninger hvor man lægger vægt på forskellige ting alt efter hvor man er. Da jeg kun har 2 uger føler jeg at bogen, helst, gerne skulle blive en støtte, frem for et holdepunkt som SKAL læses 3 gange. Ikke dermed sagt at jeg ikke skal læse den for børnene igen, men jeg har taget mig til takke med at det nok højest bliver 2 gange, da der også skal være plads til kufferten og bjørnelege.
De to børn var rigtig interesseret i fortællingen. De fulgte begge to koncentreret med og pigen i gruppen havde faktisk fundet en anden version af samme fortælling, hvor jeg så valgte at fastholde mig til min udgave, da det var denne som jeg havde taget udgangspunkt i, havde læst, og samtidig havde vidst dem i form af pictogrammer.
Jeg gjorde mig meget umage med at kontrollere mit stemmelege og leve mig ind i fortællingen imens jeg læste, hvilket jeg også kunne mærke på de to børn, der blev en smule overrasket over hvordan jeg spillede hendholdvis Bjørnefar, Bjørnemor og lille Bamse. Samtidig prøvede jeg at huske på at vise Guldlok som en karakter, som ikke var uopdragen eller dum på nogen måde, nej jeg forsøgte at fastholde karakteren som en nysgerrig pige som smager på livet og som går på opdagelse i det ukendte, hvilket min vejleder også syntes at jeg gjorde godt.
Til slut var der en to sider hvor der var nogle spørgsmål til teksten, her var pigen i gruppen hurtigt til at spotte den blå skål og fortalte at det var bamses skål, hun fandt også hurtigt legetøjet som den lille bamse havde leget med. Jeg prøvede at indrage det andet barn ved at stille ham nogle spørgsmål til teksten, men jeg og min vejleder blev enig om efterfølgende, at jeg skulle havde grebet den bold omkring "skålene" i forhold til hans spørgsmål. Det blev meget intet sigende i forhold til handlingen som helhed hvilket jeg godt kunne gøre bedre til næste gang.
Tidsmæssigt var det rigtig fint, men jeg kunne godt havde ønsket at både starten og afrundingen blev lidt mere fast i forhold til hvad børnene skulle. Jeg følte lidt at afslutningen blev lidt halv sløv og kaotisk, hvor man på forhånd kunne havde planlagt "start/slut" lidt bedre. Her tænker jeg i flow teori, da denne går meget ud på at læringrummet skal havde nogle faste rammer og mål for hvad der skal gøres for at kunne danne et godt flow i situationen. Dog syntes jeg at tiden gik hurtigt og det så ud som om at børnene hyggede sig og følte en trykhed i rummet, som samtidig også var et mål i sig selv med denne start.
I morgen tager vi fat igen, dog bliver dette ikke med udgangspunkt i bogen, men i fortællings kufferten som jeg har konstrueret. Vi skal her kigge konkreterne igennem og se hvad børnene kan huske fra igår, om der er nogle aspekter af historien de har bidt sig særlig mærke i og vi skal samtidig prøve, hvad enten det bliver mig alene eller med børnenes hjælp, at "lege" historien med de ting som er i kufferten. Jeg vil tage en teknik i brug som jeg har lært på stuen, hvor man deler nogle zoner op på et bord ved hjælp af tape, dette gør jeg for at symbolisere en 4.væg og samtidig gør jeg opmærksom på at på min side har jeg kufferten så det er mig der styre den. Samtidig vil jeg også gøre brug af "Turhatten" som er en hat der går rundt til de to børn således at de kan se vis tur det er. Hatten er god til at visualisere hvem der er i fokus i øjeblikket.
Målet med i morgen er at børnene kan mærke og føle sig lidt rundt på de forskellige genstande og forhåbentlig danne nogle paralleller til historien. En ting som min vejleder snakkede om var at gøre mere ud af titlen på bogen, samtidig også snakke om hvad børnene kan huske og bygge videre på disse minder.
Abonner på:
Opslag (Atom)