tirsdag den 16. april 2013

3. Gang for projektet: Historien genfortælles

I mandags var det så projektets 3. gang. Denne gang var præget af både bogen, og fortæller kufferten, meningen med denne sammensmeltning var at give børnene muligheden for at genfortælle historien, med min støtte som oplæser. Børnene skulle så bruge konkreterne til at "spille" fortællingen eller rettere sagt, lege, med hjælp fra de forskellige ting.

Jeg mærkede allerede inden  vi skulle igang at de to børn nu har fået en vis trykhed ved projektet. Drengen prøvede sågar at starte et kapløb om hvem der kunne nå til det rum vi skulle være i, og pigen kunne hele historien fra da vi begynde. Dette lagde jeg mærke til, da vi var igang med fortællingen og jeg stiller hende et spørgsmål omkring scenen med de tre stole, hvor hun så siger at hun skal sove, hvilket i og for sig er rigtigt, vi er bare ikke nået dertil i historien på daværende tidspunkt.

Jeg forsøgte at bruge konkreterne imens jeg fortalte historien udfra bogen. Når jeg eksempelvis kom til scenen med de tre skåle, ville jeg stille dem frem på bordet i den rækkefølge som de kom i bogen, men jeg forsøgte mig også samtidig at lade børnene sætte de forskellige ting op i løbet af historien således at de også kunne få en vis ejerskab i fortællings formidlingen.

Da vi startede forsøgte jeg at spørge dem, hvad historien hed, da det var lidt tid siden vi havde beskæftiget os med den. Jeg spurgte specielt drengen som var med, han havde svært ved at svare på det og pigen råber ham så til hjælp: "GULDLOK". Jeg prøver at stikke lidt mere til ham for at få de tre bjørne med og til sidst kommer han også igennem spørgsmålet og besvare med: "De tre bjørne".

Mine observationer i forløbet var at de to børn fulgte koncentreret med i oplæsningen. De havde samtidig valgt den samme bjørn som sidst hvilket ikke kom som nogen overraskelse. Dette gjorde til gengæld at jeg var nød til at fokusere på den bjørn de så havde valgt. Lad mig give et eksempel: Pigen havde valgt bjørnefar, jeg var dermed nød til at få hende til at fokusere på de genstande som tilhørte ham i historien og gøre hende til "kontrollør" over hans ting, således at når jeg kom til skåle scenen var det hende der tog bjørnefars skål frem. Det samme gjalt for drengen der havde taget lille bjørn.

En lille detalje var at da jeg introduceret "lille bamse" som han hedder i bogen, sagde pigen at hun hellere ville havde at han hed lille bjørn, hvilket drengen også var enig i. Jeg gik med til det, igen for at imødekomme børnene og samtidig for at give dem et ejerskab i forløbet. De var samtidig også rigtig gode til at responder på mine spørgsmål om hvad bjørnene sagde i de forskellige situationer, samtidig var deres stemmelege også passende til den bjørn de havde valgt at "spille" i historien.

Vis jeg skal sige noget negativt om denne gang er det udelukkende til min egen rolle. Jeg følte at det blev meget kaotisk til sidst. Jeg følte ikke jeg havde noget specielt overblik over hvor konkreterne skulle hen efter vi var færdige med dem, skulle de stilles væk? ned i kufferten? eller skulle de blive fremme? nogle af dem kom ned i kufferten imens andre stod fremme. Der var ligesom to ting jeg skulle holde styr på: at fortælle historien, udfra bogen, og holde styr på hvornår konkreterne skulle i spil. Jeg tror det er vigtigt på forhånd at gøre sig selv tanker om hvad konkreternes rolle er, når de ikke er på "scenen" og samtidig også holde sig for øje, at tingen kan forvirre, både en selv, men også børnene.

Næste gang har jeg tænkt mig at vi skal lave noget kreativt. Vi skal tegne og lave opgaver som har relevans for historien. Grunden til at jeg vælger at lave nogle opgaver er for at motivere drengen, som snart skal i skole. Dette er også tilfældet for pigen, men hun er så glad for at tegne at jeg ikke føler at jeg behøver at give hende "skole" inspireret opgaver. Tegne opgaven vil gå ud på at man skal tegne tre ting fra historien som barnet kan huske. Dette er for at børnene kan danne sig deres eget udtryk og bruge deres abstrakte tankegang til at visualisere elementer fra teksten, samtidig er dette også indlementeret udfra teorien om Æstetisk virksomhed som taler om at man, udfra skabelsen af et æstetisk product, kan vokse som individ, og måske se den givene kontekst (i dette tilfælde historien om Guldlok) i et nyt perspektiv, og samtidig danne sig sin egen holdning. Der ligger også noget empowement i denne aktivitet da barnets eget udtryk kommer i spil, og dette kan præget måden hvorpå barnet opfatter og ser historien på i fremtiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar