Vejledning omkring forsøgsprojekt

Projektet er nu blevet talt igennem med vejlederen og det ser super godt ud!
Projektet vil forløbe i April hvor jeg vil have det kørende i 2 uger hvor vi vil have 6 gange i alt:
Mandag, Onsdag og Torsdag. Planen er at to børn fra stuen skal deltage i projektet som begge to har en relation, samtidig skal de begge starte i skole til maj hvilket også er grunden til at det "allerede" skal ske i april.
Den første uge vil primært være fokuseret på den udvalgte bog. Onsdagen er dog svær at planlægge, da den ene af børnene går til ridning, men det er der råd for: Jeg har et billed af at onsdagens sekvens vil være en form for rolleleg hvor de to børn skal interagere på bedste evne, som evt. bjørne. Her vil det være muligt at kunne udfordre dem, både i deres udtryk, men også i deres kropslige forståelse når man snakker om stemmelege af en stor eller en lille bjørn, samtidig ville man i den pågældende onsdag måske "spille" et uddrag fra historien hvor den ene kunne spille Gullok og den anden kunne spille den lille bjørn der finder hende i hans seng. Man kunne her snakke om hvilken følelse de forskellige aktører har i den pågældende scene, hvordan man udtrykker den følelse og samtidig hvilke paraleller man kunne dreje til børnenes eget liv.

Disse tiltag er selvfølgelig meget brede, og det er derfor vigtigt at holde fast i den refleksive tilgang til hvilke børn man har med at gøre og derved tilpasse ens tiltag og tegn løbende så man ikke "forventer" noget som ikke sker.

Et muligt skema for projektet kunne være således:

1.uge:

Mandag: Fortælling af historien, vis der er grobund for det kunne man læse den 2 gange

Onsdag: Dramaleg: Agere som bjørne i forskellige størrelser, mulige udtryk kunne være:
- Hvordan taler en stor/lille/mellem bjørn?
- Hvordan spiser en bjørn suppe?
- Hvordan bevæger bjørne sig?
osv

Torsdag: Fortæller kufferten kommer frem hvor vi "spiller" historien med konkreterne fremme, man kunne evt. læse fortællingen op samtidig med at børnene leger med de ting der er i kufferten.

2.uge:

Mandag: Opsamling, hvad kan i huske om historien? evt. fortælle den igen eller genfortælle de scener som fanger børnene mest.
Her kunne man også tage fortæller kufferten i brug istedet for at have bogen fremme, dette kunne give et frirum hvor børnene kan skabe deres eget indtryk af historien ved hjælp af konkreterne

Onsdag:

Den der SMTTE model: Fortællingsprojektet

Ja vi kender den allesammen og vi ELSKER den! SMTTE modellen er en klassisk model som man bruger som redskab i pædagogisk arbejde. Det gode ved denne model er at den er fleksibel  man behøver ikke at starte med målet eller tiltag. Samtidig stiller denne model også et krav til den professionelle om at tænke i konkrete baner hvilket kan være godt i denne sammenhæng da jeg vil forsøge at få mit projekt konkretisereret ned i denne model, således at jeg får et overblik over hvad der er jeg skal opnå.

Forsøgsprojekt: Fortællingen om Guldlok og de tre Bjørne:


Sammenhæng:
Projektet forløber i en børnehave hvor fokuset ligger på to børn fra en af de to ressource grupper i institutionen. Stuen arbejde med inspiration fra Teeach og går derfor meget op i at hverdagen er forudsigelig, tryk og håndgribelig. Der bliver arbejdet med konkrete opgaver på stuen hver dag da dette er en metode for at give børnene et fokus og en øvelse i at kunne fordybe sig i et stykke arbejde. Der er samtidig fokus på inklusion tanken hvilket man ser meget i dagligdagen for nogle af stuens børn. Projekts deltagerne er begge individer med Autismespekrumsforstyrrelser hvilket stille kræv til projektets gennemskuelig og rammesætning.
Derfor vil der blive konstrueret en dertilhørende Fortællings kuffert som har til formål at visualisere fortællingens handling og konkrete genstande fra historien. Stuen er samtidig præget af mange forskellige "zoner" hvor man kan sidde og fordybe sig med eks. Kasser, en bog eller lidt musik. Dette mener jeg også er vigtigt at tage med i overvejelserne da disse zoner fremmaner et fiktivt rum hvor man derved kan få mulighed for at gå i dybden med sin valgte aktivitet. Derfor ville jeg fortrække at lave projektet i et uforstyrret miljø således at fokus bliver bibeholdt og samtidig også for nemmere at kunne skabe et rum hvor fantasien og fortællingen kan brede sig ud. De valgte børn har en historik og en relation som er præget af en vis form for "kommunikations gnidning", med dette mener jeg at der er en tændens til at der kan opstå en drilsk og provokerende dialog imellem de valgte personer. Derfor vil jeg prøve at inkludere dem i dette projekt således at de måske, på sigt, vil kunne have en mere flydende og harmonisk relation hvor de vil havde noget fælles sammen. Samtidig vil jeg også mene at deres forskellighed og individuelle udvikling ville kunne profetere af hinanden i projektet, i forhold til hvordan deres personlige opfattelser, tanker og reaktioner kommer til udtryk.
Jeg har valgt at der skal være to børn med til dette projekt. Grunden til dette er at intensiteten og udbyttet kan øges med et lavt antal af deltagere, man har tid til at gå i dybden med den mulige undren der måtte være hos dem og man vil havde nemmere ved at observerer udviklingen der finder sted under projektforløbet. En vigtig pointe er samtidig at børnene også kunne profetere af dette i forhold til deres fordybelse og engagement  Med dette menes der at vis deltagertallet var højere kunne man måske havde tændens til at miste fokus punktet i forhold til sig selv og sin egen sanselige forståelse, da der ville være flere indtryk at skulle tage stilling til fra de andre børn.


Mål:
Målet med dette projekt er at øge den valgte børnegruppens forståelse for et valgt eventyr. En mulig vision i denne sammenhæng kunne være at jeg vil styrke børnenes Æstetiske kompetencer igennem fortælling.

Tiltag:
- Aller først vil jeg gennemlæse historien inden jeg læser den højt for børnene. Dette gør jeg for at få min egen forståelse for, hvordan jeg vil videregive fortællingen, hvordan mit stemmelege skal være, hvordan jeg skal forholde mig til hovedpersonen, hvilke lyde jeg eks. vil gøre brug af, hvilke spørgsmål jeg kunne finde på at stille osv. Der er mange ting som dette styrker, men barsalt set er dette ment som et tiltag hvormed jeg vil kunne huske fortællingen uden ad og dermed være mere tryk og livlig når jeg genfortæller den.
- Jeg vil herefter læse historien op for børnegruppen hvor jeg vil tage udgangspunkt i dialogisk læsning som metode for at børnene har mulighed for at stille spørgsmål til historien. Jeg mener at dette gældene forståelses element i denne sammenhæng da historisk læsning kan give en mulighed for at åbne og se historien på forskellige måder og det giver samtidig også et indblik i hvad der er fokuspunkt hos børnene. Jeg vil gøre brug af bogen de første 2 - 3 gange hvor jeg vil tage udgangspunkt i det undrende og nysgerrige aspekt.
- Når historien er gjort genkendelig for børnene vil jeg give mig i kast med fortællings kufferten. Denne kuffert er ment som et dramaturgisk redskab da den har både en visualiserende opgave, men samtidig også at de valgte konkreter kan bruges som legeredskaber til at kunne "Spille" historien sammen med børnene. Dette udgangspunkt giver fri lejlighed til at eksperimenterer med personligheder og reaktioner i fortællingen.
Meningen med kufferten er samtidig at flytte fokus på bogens faste fortolkning til et mere frit æstetisk rum hvor legen og fantasien kan rumme og hvor at børnene kan lege med handlingen og hvor der samtidig kunne være plads til en mere dramaturgisk og levende handlemåde.

Tegn:
De mulige tegn for projektets succes kunne fastlægges som følgende:
- At børnene har en positiv og imødekommende tilgang til projektet og at de viser deltagelses lyst i det planlagte forløb
- At børnene stiller undrende spørgsmål til historiens handling/ eller at de svare relevant i forhold til de uddybende spørgsmål jeg selv stiller dem i forhold til fortællingen
- Børnene viser en trykhed i projektet

Da Projektet er ny startet føler jeg det svært at opfinde mulige tegn for forløbet, jeg vil heller nedskrive de generelle tegn på en god opstart og derefter tilpasse tegn alt efter hvad jeg observerer under forløbet.


Evaluering:

Som evaluerings og dokumentations metode vil jeg benytte mig af foto og praktikdokumentet hvor jeg løbende vil tilpasse projektet i SMTTE modellen.


Ideer til mulige tiltag:
 - at andvende stemningsmusik
 - lege bjørne
 - Stemmelege - hvordan taler man når man er lille, stor, mellem?

Lidt om Autisme og kommunikation

Jeg tænkte at tiden var inde til at fortælle lidt om autisme i korte træk ud fra en artikel jeg har læst. Det her skal ikke menes som en definitiv definition  men mere bruges som et opslag til mig selv så jeg kan se hvilken viden jeg opstøver løbende omkring den målgruppe jeg arbejde med.

Inden jeg snakker om autisme skal jeg også lige nævne en ret så vigtigt ord: Kommunikation. Et meget stort og, men dog et essentielt aspekt når man snakker om autisme:

Artiklen jeg vil skrive ud fra hedder: "Autismespektrumforstyrrelser: En oversigt"

Færdigheder, der indgår i al kommunikation:

I kommunikation indgår der to store områder: Egentlige verbale færdigheder og  nonverbale færdigheder. Mennesker med autismespekrumsforstyrrelser har som minimum vanskeligheder med de nonverbale områder - "deriblandt vanskeligheder forbundet med ønsket om evnen til at bruge sproget i en social kontekst" 

Egentlige verbale kommunikation:

Semantisk sprog - refererer til evnen til at bruge og forstå ord, fraser og sætninger (omfatter også abstrakte begreber. De kompetencer der er nødvendige for at gøre brug af Semantisk sprog er:

> Receptivt verbalt sprog: Evnen til at forstå talte/skrevne ord og idéer. Central auditiv processering (bearbejdning af auditive impulser fra ørerne). Bruges til at skabe mening ud af lyde og ord.

> Ekspressivt verbalt sprog: evnen til at udtrykke vores idéer i talte/skrevne ord, inklusive evnen til at artikulere hvert ord tydeligt.

Nonverbal/ikke- talt kommunikation:

Mennesker med ASF har som regel vanskeligheder med dette område af kommunikations begrebet

Færdigheder som mennesker med ASF har vanskeligheder med:

- Tilknytningen til at initiere gensidig social interaktion og tovejskommunikation: Theory of mind(mere om dette sendere)
- Pragmatisk sprog
- Kendskab til uskrevne regler
- Bevidsthed om, hvad der er væsentlige og uvæsentligt
- Symbolske legefærdigheder
- Evnen til at "delagtiggøre" andre
- Nonverbal (ikke - artikuleret) sproglige meddelelse.

Torsdags sjov

Vi har samling hver dag på stuen. Der er en pædagog til hver dag som står for den pågældende samling hvor der kan indgå forskellige lege, eller sange hvor vi er fælles.

Jeg har ansvaret for Torsdags samlingen hvilket jeg har haft to gange nu.

Farve leg:

Den første gang jeg havde samling lavede jeg en leg hvor jeg havde en masse billeder med farver på. Jeg puttede disse billeder ned i en skål og det var så meningen at børnene skulle skiftes til at trække en farve. Barnet skulle sige den pågældende farve og derefter skulle alle der havde den farve på sig rejse sig op. Den her leg fokuserede meget på barnets kendskab til de forskellige farve navne og kendskab til sin egen krop, da barnet skulle kigge på sig selv og vurdere om han/hun havde den valgte farve på sig. Legen har også fokus på tur, da der er skift i forhold til hvem der trækker en farve og hvem der er "på banen".

Det skal siges at børnene har deres egen pude med eget symbol på, nogle har et ballon billed mens andre har en paraply. Det man kunne gøre vis man skulle udvide legen kunne være at henvise børnene til deres eget billed. Man kunne evt. sige "Den der har et billed af en paraply skal rejse sig op".

Dyre legen:

Den anden leg jeg lavede havde et dyre tema. Jeg havde taget 4-5 legetøjsdyr som stod på en række i midten af gruppen. Inden jeg satte dem på linje forhørte jeg mig lige hos børnene omkring hvilke dyr jeg var igang med at stille fra mig. Nu da alle dyr stod på række skulle børnene enkeltvis tage et af dyrene og beholde dem. De var alle gode til at finde det dyr jeg sagde. Resten af legen gik ud på at jeg valgte et dyr, den der havde dyret skulle så udføre en bevægelse jeg valgte. Dette kunne eks være: "Den der har løven skal stå på ét ben"
Den her leg har også fokus på tur da det er mig der vælger hvis dyr der kommer i spil. Samtidig er der også et kendskabs element i forhold til de dyr der er i spil. Børnene kunne muligvis få en øget viden om dyr, men samtidig også en kropslig bevidsthed, da de skal udføre forskellige kropslige bevægelse.
Til slut bad jeg børnene aflevere dyrene tilbage hvilket også gik fint. Grunden til dette var også for at teste om de stadig var klar over at de sad med dyret og at de også havde en del i legens afslutning

Forsøgsprojektet: Hvad skal man lige finde på :S

D. 12/3-13

Planlægning af forsøgsprojekt for 3.praktik:

Emne:
Projektet vil tage udgangspunkt i fortælling. Fortællingen vil være Guldlok og de tre bjørne. Grunden til dette er at fortællingen indeholder sanse aspekter og forskellige områder hvor man kan arbejde med den kropslige og æstetiske forståelse.

Mål
Målet med projektet er at øge børne gruppens kropslige og æstetiske forståelse.

Teori:
 - Æstetiske kompetencer
 - Æstetisk virksomhed
 - Flow
 - Sanseintegration

Forløb:
projektet vil strække sig over 8 gange hvor der vil være 3-4 sekvenser som hver især har til formål at give børnegruppen en kropslig forståelse af eventyrets handling.
1. gang.
 Starten på forløbet vil selvfølgelig være at præsentere eventyret for børnene,vi vil give os i kast med at læse eventyret og jeg vil forholde mig spørgende til handlingen og samtidig være åben overfor børnenes egen undren og mulig interesse.
Mulige udfordringer: En af disse udfordringer kunne være at finde den helt rigtige bog til formålet, da der ikke må være for meget tekst og der gerne må være en masse billeder. Jeg vil stræbe efter at finde en bog som er hurtig at læse og som er interessant at kigge med i for at hjælpe børnene med at fastholde fokus på historien, dette kan nemlig blive et problem vis bogen er for lang og uden illustrationer.
En anden mulig udfordring kunne også være at børnene slet ikke føler sig engageret i projektet og derfor vælger at springe fra. Derfor er det vigtigt for at mig gøre fortællingen appetitlig og spændende og derfor leve mig ind i historien når jeg fortæller den til børnene.


2.gang



(Dette indlæg vil blive skrevet færdigt hurtigst muligt)





NY PLAN:
Jeg har valgt at jeg vil lave en eventyrkasse til mit projekt. Denne kasse skal indeholde konkreter fra eventyret der vil gøre det muligt at vise historien og fortælle den i en mere flydende og dramaturgisk form.Det jeg vil havde i en sådan kasse er følgende:
3 stole
3 tre skåle
3 bjørne
1 lille dukke
3 senge

Grunden til at disse konkreter skal være repræsenteret er fordi disse genstande er essentielle for historiens handlingsforløb. Denne kasse eller kuffert ville evt. udløse andre måder at fortælle historien på, dette kunne eks være at "lege" hvordan en stor bjørn går og snakker og hvordan en lille bjørn går og snakker. Hvordan spiser en bjørn grød? og hvilken skål spiser de forskellige bjørne af osv.

En vigtig tilgang jeg samtidig er nød til at have er, at Guldlok ikke er en uartig pige som ikke gør hvad mor siger, men at hun er et nysgerrig væsen som går på opdagelse i den store verden og lære en masse nye ting. Dette er vigtigt mener jeg, da man på denne måde lægger et mere positivt syn på historien og historiens hovedperson, og hovedpersonen er jo den man identificere sig med, hvilket vil gøre at børnene muligvis også ville få en mere positiv opfattelse af deres egne "nysgerrige" handlinger og oplevelser med denne historie sendere hen.