Jeg er nu begyndt på min specialiserings rapport. Efter praktikken bliver vi stillet med en opgave om at skrive en rapport baseret på vores 3.praktik. Igår fandt jeg en passende problemformulering og lidt fagstof. Min problemformulering er som følger:
Problemformulering:
"Jeg vil påvise
hvordan jeg som pædagogstuderende har udviklet min pædagogiske
faglighed. Dette vil jeg påvise gennem en
redegørelse af mit linjefagprojekts, som jeg udførte under min
3.praktik, med særlig fokus på projektets målsætning. Jeg vil
samtidig benytte mig af en praksis fortælling som vil belyse en
konflikt, jeg har haft med et barn med autismespektrumsforstyrelser.
Igennem denne empiri vil jeg analysere og vurdere mine egne
handlings kompetencer i den pågældende situation og endvidere lægge
vægt på servicelovens paragraffer om konflikthåndtering."
Denne problemformulering kan altid rettes til med tiden. Min plan idag er at få skrevet en indledning, samt at få kigget i det materiale jeg har skaffet til rapporten.
Min tidligere emneformulering var omkring Empowerment, jeg valgte dog at smide ideen ud da jeg mere havde lagt vægt på min egen udvikling i praktikken, både i mit projekt og min praksis generelt, dette emne var også et stort emne på diverse vejledningstimer i løbet af praktikken.
tirsdag den 20. august 2013
onsdag den 22. maj 2013
Æstetisk kompetance og de 4 delkompetancer
Når det er jo ved at være et stykke tid siden jeg har skrevet her inde så jeg tænkte at det var ved at være på tide nu!
Jeg har i den sendere tid læst omkring Æstetiske læreprocesser, med særlig henblik på æstetiske kompetencer og de 4 delkompetencer som er en under teori under det første begreb.
Æstetisk kompetance
For at komme godt fra start med en forklaring på dette har jeg hentet en model som er lavet af Malcolm Ross som hedder: Model for undervisning af kunstfærdigheder:
Jeg vil nu gå alle de forskellige elementer af modellen igennem, dette jeg skriver er mine egne noter fra bogen: "Æstetik og læring"
Legen:
- Legen er grundlaget for alt skabende arbejde
- legen er frivillig, lyst betonet, rummer flow
- rummer en frisættelse fra den konkrete virkelighed,fordi legen udfolder sig gennem billeder af virkeligheden og symbolsk repræsentation
- Vigtigt for pædagoger at skabe et frirum hvor der er plads til fordybelse og eksperimenter
Legen er altså rammen for at man kan udvikle sine æstetiske kompetencer. Det er igennem legen at man bosætter sig i sine egne indtryk, og jonglere med forskellige virkelighedsbilleder, og derigennem for man et nyt syn på sine tanker, og samtidig gøre legen det også muligt for individets impuls at komme til udtryk. legen er essentiel for æstetisk udvikling.
Impulsen:
Drivkraften i æstetisk virksomhed kan forstås som en impuls og en lyst til at skabe.
- Forsaget af en vis ubalance mellem individet og nye oplevelser som ikke kan rummes i erfaingsstruktueren.
(Der er altså her tale om en ubalance. Dette tolker jeg som en vis form for overstimulering, med dette menes der at man danner sig måske en masse indtryk af en hændelse eller et udtryk. Alle disse indtryk ophober sig så i kroppen og venter dermed på at komme ud og blive "skabt" med individet som skaber. Derved opstår der en impuls eller en lyst til at skabe noget udfra de indtryk som er blevet skabt, for måske at give plads til nye indtryk som på sigt også kan udvikle sig til en impuls.
- Vigtigt at skabe rammer for at deltagerne får gode muligheder for at tilegne sig fokuserede indtryk af verden.
Vigtigt at disse indtryk er stærke, for dermed at individet får lyst til at udtrykke sig omkring dem.
De 4 delkompetencer:
1. Skærpelse af sanser
2. Udvikling af fantasi
3. Udvikling af Mediekendskab
4. Udvikling af håndværk
Der er ingen rækkefølge på tilegnelsen af disse kompetencer ifølge Malcolm Ross, der er kun ét krav, som er at processen skal være båret af lyst og skal tage afsæt i legen som ramme.
Skærpelse af Sanser:
- Det er med sanserne, at vi oplever vores omverden.
- Sanserne er den berøringsflade som mennesket har med verden.
- træning af sanser = styrker evnen til at erkende verden.
- følelser knyttes til vores sanselige erfaringer
- indtryk bliver lagret som en helhed af sanseindtryk, følelser og erfaringer. Disse indtryk danner afsættet for den æstetiske læreproces, som omsættes til æstetiske udtryk og dermed udvikler følelses intelligens.
- "Barnet har brug for at udforske sanseindtryk, stole på egn evne til at opfatte indtryk og lære at sætte pris på sanseindtryk (Ross, 1996)
Udvikling af fantasi:
- "Det er i fantasiens mentale processer, at vi får ideer til at omsætte indtryk af verden til æstetiske udtryk"
- fantasien har forskellige fremtrædelses former:
- Den første vi anvender som små kaldes den rekonstruktive fantasi: Her drejer det sig om, at genskabe og fastholde billeder af sine oplevelser eks. gennem imiterende legeformer.
- man øver sig i at tænke (generelt) og tænke abstrakt igennem denne form.
- Dernæst kommer den konstruktive(skabende) fantasi: Den er kendetegnet ved at være grænseprængende i forhold til den konkrete virkelighed. Den kan fungere problemløsende, fabulerende og visionært og den kan sammensætte oplevelser og erfaringer på nye måder.
- "Fælles for alle fantasiformer er, at de manifesterer sig som forestillinger, som ideer, man eventuelt kan handle ud fra"
- fantasien er dog kun tankevirksomhed, hvilket betyder at kreativiteten må spille ind for at lade disse billeder komme til udtryk.
- Kreativitet betyder at kunne omsætte ideer til handling
- Ross mener at ideerne skal tage afsæt i betydningsfulde oplevelser som har følelsesmæssig betydning.
Udvikling af mediekendskab:
-"For at producere personlige billeder, der optager følelsesimpulsen i sig, og som bygger følelsesintelligensen op, må barnet få kendskab til egenskaberne ved de forskellige ekspressive medier,deres karakter og potentiale som udtryksmidler" (Ross 1978)
- Det at udtrykke sig kreativt er selve kernen i den æstetiske læreproces derfor har man brug for et passende medie at udtrykke sig igennem.
- "Et æstetisk medie er et system af kulturelle koder, der tilbyder sig som potentiel arena for den enkeltes skabertrang".
Udvikling ag håndværk:
- for at man kan andvende de forskellige medier som udtryksform, er det i den sammenhæng nødvendigt at kunne mestre det valgte medie. Vis man eks. vil udtrykke sig igennem musik som medie er det vigtigt at man har færdigheder inde for det instrument(håndværk) man vælger.
- Arbejdet med at tilegne sig færdigheder i håndværket er en syntese mellem mesterlære og "learning by doing".
Jeg har i den sendere tid læst omkring Æstetiske læreprocesser, med særlig henblik på æstetiske kompetencer og de 4 delkompetencer som er en under teori under det første begreb.
Æstetisk kompetance
For at komme godt fra start med en forklaring på dette har jeg hentet en model som er lavet af Malcolm Ross som hedder: Model for undervisning af kunstfærdigheder:
Jeg vil nu gå alle de forskellige elementer af modellen igennem, dette jeg skriver er mine egne noter fra bogen: "Æstetik og læring"
Legen:
- Legen er grundlaget for alt skabende arbejde
- legen er frivillig, lyst betonet, rummer flow
- rummer en frisættelse fra den konkrete virkelighed,fordi legen udfolder sig gennem billeder af virkeligheden og symbolsk repræsentation
- Vigtigt for pædagoger at skabe et frirum hvor der er plads til fordybelse og eksperimenter
Legen er altså rammen for at man kan udvikle sine æstetiske kompetencer. Det er igennem legen at man bosætter sig i sine egne indtryk, og jonglere med forskellige virkelighedsbilleder, og derigennem for man et nyt syn på sine tanker, og samtidig gøre legen det også muligt for individets impuls at komme til udtryk. legen er essentiel for æstetisk udvikling.
Impulsen:
Drivkraften i æstetisk virksomhed kan forstås som en impuls og en lyst til at skabe.
- Forsaget af en vis ubalance mellem individet og nye oplevelser som ikke kan rummes i erfaingsstruktueren.
(Der er altså her tale om en ubalance. Dette tolker jeg som en vis form for overstimulering, med dette menes der at man danner sig måske en masse indtryk af en hændelse eller et udtryk. Alle disse indtryk ophober sig så i kroppen og venter dermed på at komme ud og blive "skabt" med individet som skaber. Derved opstår der en impuls eller en lyst til at skabe noget udfra de indtryk som er blevet skabt, for måske at give plads til nye indtryk som på sigt også kan udvikle sig til en impuls.
- Vigtigt at skabe rammer for at deltagerne får gode muligheder for at tilegne sig fokuserede indtryk af verden.
Vigtigt at disse indtryk er stærke, for dermed at individet får lyst til at udtrykke sig omkring dem.
De 4 delkompetencer:
1. Skærpelse af sanser
2. Udvikling af fantasi
3. Udvikling af Mediekendskab
4. Udvikling af håndværk
Der er ingen rækkefølge på tilegnelsen af disse kompetencer ifølge Malcolm Ross, der er kun ét krav, som er at processen skal være båret af lyst og skal tage afsæt i legen som ramme.
Skærpelse af Sanser:
- Det er med sanserne, at vi oplever vores omverden.
- Sanserne er den berøringsflade som mennesket har med verden.
- træning af sanser = styrker evnen til at erkende verden.
- følelser knyttes til vores sanselige erfaringer
- indtryk bliver lagret som en helhed af sanseindtryk, følelser og erfaringer. Disse indtryk danner afsættet for den æstetiske læreproces, som omsættes til æstetiske udtryk og dermed udvikler følelses intelligens.
- "Barnet har brug for at udforske sanseindtryk, stole på egn evne til at opfatte indtryk og lære at sætte pris på sanseindtryk (Ross, 1996)
Udvikling af fantasi:
- "Det er i fantasiens mentale processer, at vi får ideer til at omsætte indtryk af verden til æstetiske udtryk"
- fantasien har forskellige fremtrædelses former:
- Den første vi anvender som små kaldes den rekonstruktive fantasi: Her drejer det sig om, at genskabe og fastholde billeder af sine oplevelser eks. gennem imiterende legeformer.
- man øver sig i at tænke (generelt) og tænke abstrakt igennem denne form.
- Dernæst kommer den konstruktive(skabende) fantasi: Den er kendetegnet ved at være grænseprængende i forhold til den konkrete virkelighed. Den kan fungere problemløsende, fabulerende og visionært og den kan sammensætte oplevelser og erfaringer på nye måder.
- "Fælles for alle fantasiformer er, at de manifesterer sig som forestillinger, som ideer, man eventuelt kan handle ud fra"
- fantasien er dog kun tankevirksomhed, hvilket betyder at kreativiteten må spille ind for at lade disse billeder komme til udtryk.
- Kreativitet betyder at kunne omsætte ideer til handling
- Ross mener at ideerne skal tage afsæt i betydningsfulde oplevelser som har følelsesmæssig betydning.
Udvikling af mediekendskab:
-"For at producere personlige billeder, der optager følelsesimpulsen i sig, og som bygger følelsesintelligensen op, må barnet få kendskab til egenskaberne ved de forskellige ekspressive medier,deres karakter og potentiale som udtryksmidler" (Ross 1978)
- Det at udtrykke sig kreativt er selve kernen i den æstetiske læreproces derfor har man brug for et passende medie at udtrykke sig igennem.
- "Et æstetisk medie er et system af kulturelle koder, der tilbyder sig som potentiel arena for den enkeltes skabertrang".
Udvikling ag håndværk:
- for at man kan andvende de forskellige medier som udtryksform, er det i den sammenhæng nødvendigt at kunne mestre det valgte medie. Vis man eks. vil udtrykke sig igennem musik som medie er det vigtigt at man har færdigheder inde for det instrument(håndværk) man vælger.
- Arbejdet med at tilegne sig færdigheder i håndværket er en syntese mellem mesterlære og "learning by doing".
mandag den 6. maj 2013
Projektet's 5. gang = projektet afsluttes
Projektet har nu været igennem sin
sidste fase. Denne gang skulle børnene genfortælle historien til
mig. Allerede da vi kom op i projektrummet spurgte jeg drengen om
hvad titlen på historien var, og uden hjælp svarede han korrekt,
hvilket var første gang i de 5 projektgange. Dette var en virkelig
god start og resten af gangen gik super godt. Det forgik på den måde
at jeg, lige som mange af de andre gange, stilte forskellige
spørgsmål som havde relevans for historien, Jeg brugte samtidig
bogens billeder og kuffertens forskellige konkreter, til at hjælpe
og guide dem i fortællingen. Mine tanker her går på at børnene
var rigtig gode til at huske historien om lille Guldlok, måske for
gode, der var nemlig et element af uorden i forhold til hvem der
skulle fortælle hvad. ”Pausehatten” som jeg havde introduceret
2. gang vi lavede projektet, havde ikke været en kontinuerlig
artefakt i projektet, hvilket gjorde at de to børn, kunne havde
nogle vanskeligheder med at give hinanden plads til at svare på
spørgsmålet. Man kunne her fundere over, om at dette ville havde
gået mere glidende, vis hatten havde været en fast genstand i
projektet. Dog vil jeg sige at jeg fandt det meget svært at
vedligeholde hattens vigtighed, da de andre projektgange, mere var
præget af en fælles indsats fra børnenes side, frem for at det
skulle være tur baseret og skolelære agtigt.
Som sagt var børnene utrolig gode til
at huske forskellige scener i fortællingen. De kunne huske vis skål
der var vis, hvad bjørnefar sagde da han fandt ud af at nogle havde
siddet i hans stol, ja drengen kunne sågar huske at bjørnemor,
ikke bare havde brokket sig over at Guldlok havde siddet i hendes
stol, men også at Guldlok havde flyttet stolen, hvilket jeg blev
meget positivt overrasket over. Man kan sige i denne forbindelse, at
pigens måde at fortælle historien var utrolig overordnet og
megetoverskuelig, da hun var meget kendt med historien, hvilket
gjorde han hun nærmest skøjtede over handlingen uden problemer.
Hvor drengens måde at anskue opgaven på lå mere i detalgerne. Det
var ham der huskede de små finesser og nærmest skjulte aspekter i
historien, som jeg havde læst op, men ikke som sådan var essentielle i handlingsforståelse, eller måske var det lige netop
det for ham. Små milepæle hvor han kunne sætte et flag i jorden,
og huske hvor i historien vi var, lige som Hans og Grete der lægger
små brødkrummer ud for at finde vej, kan han samtidig også lægge
små hukommelses krummer ud i handlingen, hvor han kan samle dem op hen ad vejen, og dermed finde en vej igennem.
Puha sikke en metafor, gad vide om den
holder? Hmm.. den pynter i hvert fald ikke destro mindre. Men
overordnet set har det været et virkelig spænende projekt. Jeg
føler virkelig at jeg har flyttet mig. Jeg vil sige at jeg følte
meget her til sidst at jeg ikke fik afsluttet det så godt som jeg
ville. Som min vejleder og jeg snakkede om efter projektet, så er
afslutningen lige så vigtigt som starten, og min afslutning var en
meget flyvsk og flydene substans, og det er super ærgerligt da jeg
samtidig har gjort meget ud af, og har fået ros for, at være uhyre
konkret og præsis i forhold til projektets formål, ramme, og mine
forventninger til børnene. Snakken til vejledning gik også på at
jeg havde flyttet mit fokuspunkt løbende i projektet. Jeg troede da
jeg startede projektet, at jeg ville få en højere forståelse for,
hvordan man kan lave UMD med børn med autismespektrumsforstyrelser.
Jeg havde regnet med at vi skulle prøve at spille bjørne, og
samtidig også spille nogle scener fra historien. Men jeg fandt
hurtigt ud af at mine forventninger til mig selv og projektet skulle
tilpasses. Allerede tidligt fik jeg et syn på min egen rolle som
tovholder på projektet: Hvordan var jeg i rummet sammen med børnene?
Var jeg en god fortæller? Havde jeg forberedt mig godt nok? Var det
for svært eller for nemt? Altså mange tanker om hvordan jeg klaret
mig, ikke børnene. Mine forventninger, som syntes meget store, blev
kogt ned med tiden, og jeg lærte at se de små ting, de små
succeser. Jeg tror at grunden til at jeg havde så store
forventninger til projektet, var at denne praktik.. for det 1. er det
den sidste praktik, hvilket stiller nogle højere krav til mig som
studerende i forhold til det faglige aspekt i det pædagogiske
arbejde jeg laver. Samtidig var dette projekt meget kort, hvilket
gjorde at jeg følte at jeg dermed var nød til at nå så meget som
muligt. I min 2, praktik havde jeg også et projekt i form af et
værksted. Dette projekt var til dels nemmere at forholde sig til, da
det, både var inde for almen området, og at det var et længere
forløb. Her var rammen en anden og tiden var også en anden, hvilket
jeg personligt havde brug for at tilpasse mig. Når det så et sagt,
vil jeg sige at jeg har fået meget mere ud af dette projekt, end i
det i min 2. praktik. Den selvreflektion og de forbehold og tanker
jeg har skulle lave i forhold til de børn der skulle deltage, har
været super gode. Samtidig har det hjulpet utrolig meget at min
vejleder har været observator hele vejen og dermed har kunne se
ting, som jeg muligvis ikke opfattede. Dette gjorde at både
projektet, men også de pågældende vejledninger's kvalitet, blev
øget stort.
Man må sige at det ikke blev den store
Shakespeare oplevelse. Nej vi fik ikke spillet teater, og nej vi fik
ingen sminke. Men det var sgu en hyggelig tid vi havde sammen, hvor
vi grinte og lærte hinanden at kende, og er det ikke det som
pædagogfaget handler om i sidste ende? At være i og arbejde med
relationen til det enkelte menneske? Jeg mener i hvert fald at denne
kvalitet er en af grundstenene i den pædagogiske praksis.
fredag den 19. april 2013
4. Projektgang: Så skal der laves opgaver!
I onsdags var det så den 4. projekt dag. Denne dag havde jeg tænkt mig at vi skulle tegne lidt. Jeg havde forberedt nogle opgaver til drengen, da han er meget glad for skole relateret arbejde, så dette var ment som en motivautor for ham.
Der gik lidt tid inden vi kom op i rummet. I dette tidsrum fik jeg tit besøg af pigen som spurgte flere gange om hvornår hun skulle op i rummet og lave Gullok med drengen. Det var så dejligt at høre hendes interesse for projektet, drengen var også hurtig om at komme op til rummet da vi endelig skulle derop. Han leget kapløb istedet :)
Da vi kom op i rummet prøvede jeg at spørge drengen hvad historien hed, dette gjorde jeg ved at præsentere ham for bogen og spørge om titlen, han trak på skulderne hvorefter pigen var hurtig til at råbe: GULLOK! Han gav hende ret, men jeg gav ikke op så let, jeg prøvede at stikke lidt mere til ham og prøvede derfor at spørge ham mere ind til handlingen: "Når men hvad hedder den mere?" jeg prøvede at guide ham med fingeren over de tre bjørne, der til aller sidst fik ham til at huske dem fra historien. Dernæst fortalte jeg pigen at hun skulle tegne hendes version af hvordan Guldlok så ud, og drengen fik så et opgave hæfte hvor man først skulle stave til BJØRN og derefter tegne en bjørn længere nede. Med lidt støtte og hjælp fra pigen fik han også stavet sig igennem den første del og faktisk også uden problemer fik han tegnet en rigtig flot bjørn.
Han blev hurtig færdig med opgaven og ville gerne havde en mere, hvilket var heldigt, da jeg havde lavet flere opgave hæfter til den lejlighed. I denne opgave skulle han først sætte ring rundt om hvilke af de tre ting som Guldlok fandt først i huset: En stol, en skål eller en seng. Derefter skulle han sætte ring rundt om det det tal der fortalte hvor mange bjørne som Guldlok så i rummet. Til sidst skulle han sætte ring rundt om hvilket humør som den lille bamse havde, da han fandt sin stol som var ødelagt.
Igennem alle opgaverne var han rigtig god. Han skulle lige hjælpes lidt på vej hvad angik hvilken ting Guldlok fandt først, dog fandt han hurtigt selv svaret, og dette galt faktisk også de andre opgaver, han havde styr på hvor mange bjørne der var og han havde samtidig styr på lille bjørns humør. Inden vi startede denne opgave havde jeg bedt ham om at vælge en bjørn fra kufferten, hvor han valgte lille bjørn, som han havde valgt lige siden kufferten blev introduceret.
Pigens tegning af Guldlok havde resulteret af en Guldlok som havde en regnbuefarvet kjole på og åbenbart var rådhåret. Den var super flot og pigen var så interesseret i hvad drengen lavede at hun også ville havde en opgave. Jeg havde et opgave papir tilbage som jeg gav hende, imens hun sad og lavede dette ville drengen gerne sidde og lege med konkreterne.
Opgaven var delt i 2, lige som nogle af de andre, hvor hun skulle sætte ring rundt om hvad en bjørn spiste. Der var et æble, en krukke honning og en vaffelis. Ikke før havde jeg forklaret dette før hun sagde HONNING og hun satte en lille ring over billedet. Derefter skulle hun tegne bjørnenes hus. Hun fik tegnet et fint grønt hus med både tag, skorsten og røg der kom op fra den.
Efter de var færdige ville pigen gerne havde historien læst op igen, hvilket jeg var super glad for. hun havde taget en mindre bog med fra stuen som var den præsis samme historie.. dog valgte jeg den jeg havde med, af to grunde: Det var den som vi havde læst og beskæftiget os med i alt den tid som projektet havde forløbet, og samtidig ville drengen hellere havde at jeg læste den version jeg havde, dette tror jeg kan skyldes at han er tryg ved den version og at han kender billederne nu. Jeg lod konkreterne stå fremme til frit brug imens jeg læste og vidste billederne. Drengen fulgte med imens jeg vidste og bladrede imens pigen var i fuld gang med at lege selv. Der var et tidspunkt i forløbet hvor jeg fortalte historien, mens at hun samtidig snakkede til sig selv, hvor hun var et helt andet sted i historien. Dette tog jeg virkelig positivt da det vidste at hun havde så meget styr på handlingen at hun var i stand til at "lukke" mig ude og fordybe sig i sin egen tolkning og leg med historien som relevans. Lige som alle de andre gange var de super gode til at imitere bjørne stemmerne og jeg kunne samtidig føle at de syntes det var mægtig sjovt.
Næste gang skal vi til at få leget bjørne. Pigen har ville dette ligesiden hun så at hun skulle være med i dette projekt så hun bliver ikke noget problem at få motiveret, men jeg er sikker på at drengen også er frisk på ideen og jeg glæder mig super meget.
Der gik lidt tid inden vi kom op i rummet. I dette tidsrum fik jeg tit besøg af pigen som spurgte flere gange om hvornår hun skulle op i rummet og lave Gullok med drengen. Det var så dejligt at høre hendes interesse for projektet, drengen var også hurtig om at komme op til rummet da vi endelig skulle derop. Han leget kapløb istedet :)
Da vi kom op i rummet prøvede jeg at spørge drengen hvad historien hed, dette gjorde jeg ved at præsentere ham for bogen og spørge om titlen, han trak på skulderne hvorefter pigen var hurtig til at råbe: GULLOK! Han gav hende ret, men jeg gav ikke op så let, jeg prøvede at stikke lidt mere til ham og prøvede derfor at spørge ham mere ind til handlingen: "Når men hvad hedder den mere?" jeg prøvede at guide ham med fingeren over de tre bjørne, der til aller sidst fik ham til at huske dem fra historien. Dernæst fortalte jeg pigen at hun skulle tegne hendes version af hvordan Guldlok så ud, og drengen fik så et opgave hæfte hvor man først skulle stave til BJØRN og derefter tegne en bjørn længere nede. Med lidt støtte og hjælp fra pigen fik han også stavet sig igennem den første del og faktisk også uden problemer fik han tegnet en rigtig flot bjørn.
Han blev hurtig færdig med opgaven og ville gerne havde en mere, hvilket var heldigt, da jeg havde lavet flere opgave hæfter til den lejlighed. I denne opgave skulle han først sætte ring rundt om hvilke af de tre ting som Guldlok fandt først i huset: En stol, en skål eller en seng. Derefter skulle han sætte ring rundt om det det tal der fortalte hvor mange bjørne som Guldlok så i rummet. Til sidst skulle han sætte ring rundt om hvilket humør som den lille bamse havde, da han fandt sin stol som var ødelagt.
Igennem alle opgaverne var han rigtig god. Han skulle lige hjælpes lidt på vej hvad angik hvilken ting Guldlok fandt først, dog fandt han hurtigt selv svaret, og dette galt faktisk også de andre opgaver, han havde styr på hvor mange bjørne der var og han havde samtidig styr på lille bjørns humør. Inden vi startede denne opgave havde jeg bedt ham om at vælge en bjørn fra kufferten, hvor han valgte lille bjørn, som han havde valgt lige siden kufferten blev introduceret.
Pigens tegning af Guldlok havde resulteret af en Guldlok som havde en regnbuefarvet kjole på og åbenbart var rådhåret. Den var super flot og pigen var så interesseret i hvad drengen lavede at hun også ville havde en opgave. Jeg havde et opgave papir tilbage som jeg gav hende, imens hun sad og lavede dette ville drengen gerne sidde og lege med konkreterne.
Opgaven var delt i 2, lige som nogle af de andre, hvor hun skulle sætte ring rundt om hvad en bjørn spiste. Der var et æble, en krukke honning og en vaffelis. Ikke før havde jeg forklaret dette før hun sagde HONNING og hun satte en lille ring over billedet. Derefter skulle hun tegne bjørnenes hus. Hun fik tegnet et fint grønt hus med både tag, skorsten og røg der kom op fra den.
Efter de var færdige ville pigen gerne havde historien læst op igen, hvilket jeg var super glad for. hun havde taget en mindre bog med fra stuen som var den præsis samme historie.. dog valgte jeg den jeg havde med, af to grunde: Det var den som vi havde læst og beskæftiget os med i alt den tid som projektet havde forløbet, og samtidig ville drengen hellere havde at jeg læste den version jeg havde, dette tror jeg kan skyldes at han er tryg ved den version og at han kender billederne nu. Jeg lod konkreterne stå fremme til frit brug imens jeg læste og vidste billederne. Drengen fulgte med imens jeg vidste og bladrede imens pigen var i fuld gang med at lege selv. Der var et tidspunkt i forløbet hvor jeg fortalte historien, mens at hun samtidig snakkede til sig selv, hvor hun var et helt andet sted i historien. Dette tog jeg virkelig positivt da det vidste at hun havde så meget styr på handlingen at hun var i stand til at "lukke" mig ude og fordybe sig i sin egen tolkning og leg med historien som relevans. Lige som alle de andre gange var de super gode til at imitere bjørne stemmerne og jeg kunne samtidig føle at de syntes det var mægtig sjovt.
Næste gang skal vi til at få leget bjørne. Pigen har ville dette ligesiden hun så at hun skulle være med i dette projekt så hun bliver ikke noget problem at få motiveret, men jeg er sikker på at drengen også er frisk på ideen og jeg glæder mig super meget.
tirsdag den 16. april 2013
3. Gang for projektet: Historien genfortælles
I mandags var det så projektets 3. gang. Denne gang var præget af både bogen, og fortæller kufferten, meningen med denne sammensmeltning var at give børnene muligheden for at genfortælle historien, med min støtte som oplæser. Børnene skulle så bruge konkreterne til at "spille" fortællingen eller rettere sagt, lege, med hjælp fra de forskellige ting.
Jeg mærkede allerede inden vi skulle igang at de to børn nu har fået en vis trykhed ved projektet. Drengen prøvede sågar at starte et kapløb om hvem der kunne nå til det rum vi skulle være i, og pigen kunne hele historien fra da vi begynde. Dette lagde jeg mærke til, da vi var igang med fortællingen og jeg stiller hende et spørgsmål omkring scenen med de tre stole, hvor hun så siger at hun skal sove, hvilket i og for sig er rigtigt, vi er bare ikke nået dertil i historien på daværende tidspunkt.
Jeg forsøgte at bruge konkreterne imens jeg fortalte historien udfra bogen. Når jeg eksempelvis kom til scenen med de tre skåle, ville jeg stille dem frem på bordet i den rækkefølge som de kom i bogen, men jeg forsøgte mig også samtidig at lade børnene sætte de forskellige ting op i løbet af historien således at de også kunne få en vis ejerskab i fortællings formidlingen.
Da vi startede forsøgte jeg at spørge dem, hvad historien hed, da det var lidt tid siden vi havde beskæftiget os med den. Jeg spurgte specielt drengen som var med, han havde svært ved at svare på det og pigen råber ham så til hjælp: "GULDLOK". Jeg prøver at stikke lidt mere til ham for at få de tre bjørne med og til sidst kommer han også igennem spørgsmålet og besvare med: "De tre bjørne".
Mine observationer i forløbet var at de to børn fulgte koncentreret med i oplæsningen. De havde samtidig valgt den samme bjørn som sidst hvilket ikke kom som nogen overraskelse. Dette gjorde til gengæld at jeg var nød til at fokusere på den bjørn de så havde valgt. Lad mig give et eksempel: Pigen havde valgt bjørnefar, jeg var dermed nød til at få hende til at fokusere på de genstande som tilhørte ham i historien og gøre hende til "kontrollør" over hans ting, således at når jeg kom til skåle scenen var det hende der tog bjørnefars skål frem. Det samme gjalt for drengen der havde taget lille bjørn.
En lille detalje var at da jeg introduceret "lille bamse" som han hedder i bogen, sagde pigen at hun hellere ville havde at han hed lille bjørn, hvilket drengen også var enig i. Jeg gik med til det, igen for at imødekomme børnene og samtidig for at give dem et ejerskab i forløbet. De var samtidig også rigtig gode til at responder på mine spørgsmål om hvad bjørnene sagde i de forskellige situationer, samtidig var deres stemmelege også passende til den bjørn de havde valgt at "spille" i historien.
Vis jeg skal sige noget negativt om denne gang er det udelukkende til min egen rolle. Jeg følte at det blev meget kaotisk til sidst. Jeg følte ikke jeg havde noget specielt overblik over hvor konkreterne skulle hen efter vi var færdige med dem, skulle de stilles væk? ned i kufferten? eller skulle de blive fremme? nogle af dem kom ned i kufferten imens andre stod fremme. Der var ligesom to ting jeg skulle holde styr på: at fortælle historien, udfra bogen, og holde styr på hvornår konkreterne skulle i spil. Jeg tror det er vigtigt på forhånd at gøre sig selv tanker om hvad konkreternes rolle er, når de ikke er på "scenen" og samtidig også holde sig for øje, at tingen kan forvirre, både en selv, men også børnene.
Næste gang har jeg tænkt mig at vi skal lave noget kreativt. Vi skal tegne og lave opgaver som har relevans for historien. Grunden til at jeg vælger at lave nogle opgaver er for at motivere drengen, som snart skal i skole. Dette er også tilfældet for pigen, men hun er så glad for at tegne at jeg ikke føler at jeg behøver at give hende "skole" inspireret opgaver. Tegne opgaven vil gå ud på at man skal tegne tre ting fra historien som barnet kan huske. Dette er for at børnene kan danne sig deres eget udtryk og bruge deres abstrakte tankegang til at visualisere elementer fra teksten, samtidig er dette også indlementeret udfra teorien om Æstetisk virksomhed som taler om at man, udfra skabelsen af et æstetisk product, kan vokse som individ, og måske se den givene kontekst (i dette tilfælde historien om Guldlok) i et nyt perspektiv, og samtidig danne sig sin egen holdning. Der ligger også noget empowement i denne aktivitet da barnets eget udtryk kommer i spil, og dette kan præget måden hvorpå barnet opfatter og ser historien på i fremtiden.
Jeg mærkede allerede inden vi skulle igang at de to børn nu har fået en vis trykhed ved projektet. Drengen prøvede sågar at starte et kapløb om hvem der kunne nå til det rum vi skulle være i, og pigen kunne hele historien fra da vi begynde. Dette lagde jeg mærke til, da vi var igang med fortællingen og jeg stiller hende et spørgsmål omkring scenen med de tre stole, hvor hun så siger at hun skal sove, hvilket i og for sig er rigtigt, vi er bare ikke nået dertil i historien på daværende tidspunkt.
Jeg forsøgte at bruge konkreterne imens jeg fortalte historien udfra bogen. Når jeg eksempelvis kom til scenen med de tre skåle, ville jeg stille dem frem på bordet i den rækkefølge som de kom i bogen, men jeg forsøgte mig også samtidig at lade børnene sætte de forskellige ting op i løbet af historien således at de også kunne få en vis ejerskab i fortællings formidlingen.
Da vi startede forsøgte jeg at spørge dem, hvad historien hed, da det var lidt tid siden vi havde beskæftiget os med den. Jeg spurgte specielt drengen som var med, han havde svært ved at svare på det og pigen råber ham så til hjælp: "GULDLOK". Jeg prøver at stikke lidt mere til ham for at få de tre bjørne med og til sidst kommer han også igennem spørgsmålet og besvare med: "De tre bjørne".
Mine observationer i forløbet var at de to børn fulgte koncentreret med i oplæsningen. De havde samtidig valgt den samme bjørn som sidst hvilket ikke kom som nogen overraskelse. Dette gjorde til gengæld at jeg var nød til at fokusere på den bjørn de så havde valgt. Lad mig give et eksempel: Pigen havde valgt bjørnefar, jeg var dermed nød til at få hende til at fokusere på de genstande som tilhørte ham i historien og gøre hende til "kontrollør" over hans ting, således at når jeg kom til skåle scenen var det hende der tog bjørnefars skål frem. Det samme gjalt for drengen der havde taget lille bjørn.
En lille detalje var at da jeg introduceret "lille bamse" som han hedder i bogen, sagde pigen at hun hellere ville havde at han hed lille bjørn, hvilket drengen også var enig i. Jeg gik med til det, igen for at imødekomme børnene og samtidig for at give dem et ejerskab i forløbet. De var samtidig også rigtig gode til at responder på mine spørgsmål om hvad bjørnene sagde i de forskellige situationer, samtidig var deres stemmelege også passende til den bjørn de havde valgt at "spille" i historien.
Vis jeg skal sige noget negativt om denne gang er det udelukkende til min egen rolle. Jeg følte at det blev meget kaotisk til sidst. Jeg følte ikke jeg havde noget specielt overblik over hvor konkreterne skulle hen efter vi var færdige med dem, skulle de stilles væk? ned i kufferten? eller skulle de blive fremme? nogle af dem kom ned i kufferten imens andre stod fremme. Der var ligesom to ting jeg skulle holde styr på: at fortælle historien, udfra bogen, og holde styr på hvornår konkreterne skulle i spil. Jeg tror det er vigtigt på forhånd at gøre sig selv tanker om hvad konkreternes rolle er, når de ikke er på "scenen" og samtidig også holde sig for øje, at tingen kan forvirre, både en selv, men også børnene.
Næste gang har jeg tænkt mig at vi skal lave noget kreativt. Vi skal tegne og lave opgaver som har relevans for historien. Grunden til at jeg vælger at lave nogle opgaver er for at motivere drengen, som snart skal i skole. Dette er også tilfældet for pigen, men hun er så glad for at tegne at jeg ikke føler at jeg behøver at give hende "skole" inspireret opgaver. Tegne opgaven vil gå ud på at man skal tegne tre ting fra historien som barnet kan huske. Dette er for at børnene kan danne sig deres eget udtryk og bruge deres abstrakte tankegang til at visualisere elementer fra teksten, samtidig er dette også indlementeret udfra teorien om Æstetisk virksomhed som taler om at man, udfra skabelsen af et æstetisk product, kan vokse som individ, og måske se den givene kontekst (i dette tilfælde historien om Guldlok) i et nyt perspektiv, og samtidig danne sig sin egen holdning. Der ligger også noget empowement i denne aktivitet da barnets eget udtryk kommer i spil, og dette kan præget måden hvorpå barnet opfatter og ser historien på i fremtiden.
fredag den 12. april 2013
2.gang i projektet: Kufferten kommer i spil
I går var den 2. projekt gang hvor jeg tog udgangspunkt i fortæller kufferten.
Jeg forsøgte inden jeg startede, at forberede de to børn i bedre tid, og flere gange, således at de ikke blev overrasket eller forvirret over hvad de nu skulle. Dette kunne jeg se hjalp på en af børnene som havde det lidt svært ved at gengive hvad vi lavede dagen før, og hvad vi nu skulle lave, selvom jeg havde forklaret ham det et par gange.
Da vi kom op i rummet havde jeg delt bordet op ved hjælp af grøn tape, således at jeg havde den ene side og børnene havde den anden. Jeg startede allerførst med at spørge dem hvad historien, som vi havde læst dagen inden, hed, hvilket pigen svaret på med "de tre bjørne" hvor jeg så dertil spørger drengen hvad pigen i historien hedder. Dette kan han ikke huske, men fra lidt hjælp fra hans kammerat får han sagt Guldlok.
Derefter kommer hatten i spil. Jeg starter først med at give drengen hatten på og åbner kufferten, hvorefter jeg spørger ham hvor mange bjørne, senge, skåle mm, der er i historien imens jeg tager konkreterne frem fra kufferten. Det er svært for både pigen at holde turen, og samtidig for drengen om at huske tingene, men efter lidt tid er han varmet op og svare fint på spørgsmålene.
Nu er alle tingene ude og vi begynder så småt at "lege" handlingsforløbet sammen med de forskellige ting. Vi starter dog efter at Guldlok har taget suppen, men jeg tænkte at jeg ville lede dem hen til "stolescenen" da jeg havde to stole der var de samme, hvoraf den ene stol havde kun tre ben. Det skal lige siges at børnene inden legen gik igang fint kunne svare på hvilke stole der hørte til hvilken bjørn. Når men legen skrider frem og børnene kommer med input til hvordan historien udspilles. At stolen knækker når Guldlok sætter sig på den og vi derfor må bytte den ud eks. vis.
Når Guldlok skal prøve de forskellige senge fortæller de to børn også hvad der var galt med de forskellige senge, drengen udtaler at farens seng var alt for hård, pigen siger at morens var alt for blød, og de er begge enig om hvilken en seng der er snakke om når jeg viser dem sengen fra kufferten. Jeg har nemlig vedlagt forskellige billeder fra bogen i kufferten, således at børnens abstrakte tankegang, nemmere kan indkodes på at kunne sammenligne billederne og konkreterne. Samtidig giver det også børnene en tryghed i og med at de med billederne kan se hvor i historien vi befinder os, uden at skulle slå op på en side i bogen.
Men det bedste må næsten være da bjørnene kommer hjem og de ser hvad der er forgået. For der reagere de to børn som var de bjørnene fra historien. Jeg spørger dem hver gang at bjørnene skal sige noget, og hver gang så svare børnene med det stemmelege som jeg "spillet" mig ind i dagen inden. De gengav stemmerne, som jeg overhoved ikke havde regnet med, i alle tre scener, hvilket jeg så som en stor indlevelse fra deres side.
Da historien var færdig bad jeg dem om at vælge en bamse, den bamse der ikke blev valgt var moren. De skulle nu tage de ting som tilhørte den bamse som de havde taget, hvilket de klaret rigtig godt. Grunden til at jeg valgte at gøre dette, var for at teste dem i om de kunne huske forskellen på de genstandene i historien, og om de kunne "spejle" disse genstande til konkreterne, som jo ikke var magen til de genstande i bogen.
Afslutningen følte jeg gik bedre end sidst. Grunden til dette var at jeg fortalte dem, inden vi var færdige, at vi lige skulle nå 1 ting inden vi var færdige. Dette var igen en tanke fra min side af, om at forberede dem på at aktiviteten snart var til ende, og at de derfor skulle omstilles til noget andet. Da vi var færdige fortalte jeg dem at de nu skulle gå ned og vaske hænder, og gøre sig klar til frokost, igen for at være et par skridt foran. Der lå samtidig en tanke om at dette projekt var et nyt fora at være en del af, hvilket måske også kan skabe noget forvirring. Det er derfor vigtigt i min optik at komme disse børn i forkøbet for at skabe de trykke rammer som projektet kræver.
I det store hele er jeg utrolig glad for at det er gået så godt og glæder mig til næste uge!
På mandag er det så projektets 3. gang. Enten så skal vi læse historien igen, hvor børnene frit kan røre, lege eller studere konkreterne, eller også skal vi igang med at lege bjørne, således at de kan få en mere kropslig oplevelse og måske en mere "dramaturgisk" eller "teratalsk" oplevelse.
Jeg forsøgte inden jeg startede, at forberede de to børn i bedre tid, og flere gange, således at de ikke blev overrasket eller forvirret over hvad de nu skulle. Dette kunne jeg se hjalp på en af børnene som havde det lidt svært ved at gengive hvad vi lavede dagen før, og hvad vi nu skulle lave, selvom jeg havde forklaret ham det et par gange.
Da vi kom op i rummet havde jeg delt bordet op ved hjælp af grøn tape, således at jeg havde den ene side og børnene havde den anden. Jeg startede allerførst med at spørge dem hvad historien, som vi havde læst dagen inden, hed, hvilket pigen svaret på med "de tre bjørne" hvor jeg så dertil spørger drengen hvad pigen i historien hedder. Dette kan han ikke huske, men fra lidt hjælp fra hans kammerat får han sagt Guldlok.
Derefter kommer hatten i spil. Jeg starter først med at give drengen hatten på og åbner kufferten, hvorefter jeg spørger ham hvor mange bjørne, senge, skåle mm, der er i historien imens jeg tager konkreterne frem fra kufferten. Det er svært for både pigen at holde turen, og samtidig for drengen om at huske tingene, men efter lidt tid er han varmet op og svare fint på spørgsmålene.
Nu er alle tingene ude og vi begynder så småt at "lege" handlingsforløbet sammen med de forskellige ting. Vi starter dog efter at Guldlok har taget suppen, men jeg tænkte at jeg ville lede dem hen til "stolescenen" da jeg havde to stole der var de samme, hvoraf den ene stol havde kun tre ben. Det skal lige siges at børnene inden legen gik igang fint kunne svare på hvilke stole der hørte til hvilken bjørn. Når men legen skrider frem og børnene kommer med input til hvordan historien udspilles. At stolen knækker når Guldlok sætter sig på den og vi derfor må bytte den ud eks. vis.
Når Guldlok skal prøve de forskellige senge fortæller de to børn også hvad der var galt med de forskellige senge, drengen udtaler at farens seng var alt for hård, pigen siger at morens var alt for blød, og de er begge enig om hvilken en seng der er snakke om når jeg viser dem sengen fra kufferten. Jeg har nemlig vedlagt forskellige billeder fra bogen i kufferten, således at børnens abstrakte tankegang, nemmere kan indkodes på at kunne sammenligne billederne og konkreterne. Samtidig giver det også børnene en tryghed i og med at de med billederne kan se hvor i historien vi befinder os, uden at skulle slå op på en side i bogen.
Men det bedste må næsten være da bjørnene kommer hjem og de ser hvad der er forgået. For der reagere de to børn som var de bjørnene fra historien. Jeg spørger dem hver gang at bjørnene skal sige noget, og hver gang så svare børnene med det stemmelege som jeg "spillet" mig ind i dagen inden. De gengav stemmerne, som jeg overhoved ikke havde regnet med, i alle tre scener, hvilket jeg så som en stor indlevelse fra deres side.
Da historien var færdig bad jeg dem om at vælge en bamse, den bamse der ikke blev valgt var moren. De skulle nu tage de ting som tilhørte den bamse som de havde taget, hvilket de klaret rigtig godt. Grunden til at jeg valgte at gøre dette, var for at teste dem i om de kunne huske forskellen på de genstandene i historien, og om de kunne "spejle" disse genstande til konkreterne, som jo ikke var magen til de genstande i bogen.
Afslutningen følte jeg gik bedre end sidst. Grunden til dette var at jeg fortalte dem, inden vi var færdige, at vi lige skulle nå 1 ting inden vi var færdige. Dette var igen en tanke fra min side af, om at forberede dem på at aktiviteten snart var til ende, og at de derfor skulle omstilles til noget andet. Da vi var færdige fortalte jeg dem at de nu skulle gå ned og vaske hænder, og gøre sig klar til frokost, igen for at være et par skridt foran. Der lå samtidig en tanke om at dette projekt var et nyt fora at være en del af, hvilket måske også kan skabe noget forvirring. Det er derfor vigtigt i min optik at komme disse børn i forkøbet for at skabe de trykke rammer som projektet kræver.
I det store hele er jeg utrolig glad for at det er gået så godt og glæder mig til næste uge!
På mandag er det så projektets 3. gang. Enten så skal vi læse historien igen, hvor børnene frit kan røre, lege eller studere konkreterne, eller også skal vi igang med at lege bjørne, således at de kan få en mere kropslig oplevelse og måske en mere "dramaturgisk" eller "teratalsk" oplevelse.
onsdag den 10. april 2013
Skudstart for projekt!
Idag gik mit fortællings projekt igang for alvor! og hold da op hvor var jeg spændt.
Som fremlagt før har vi her at gøre med to børn som er blevet udrædt med en autisme diagnose hvilket har en stor virkning på mine egne forventninger, til deres koncentrations evne, engagement samt deres forståelse af min fremlæggelse af projektet.
Inden jeg startede havde jeg lavede små billeder som jeg hang op på deres respektive tavler således at de var forberedt på hvornår de skulle igang med projektet. Samtidig snakkede min vejleder samtidig med de to børn omkring hvad de skulle idag og der var da også et af børnene som havde fuldstændig styr på hvad det var for en historie der var tale om.
En sjov detalje er nemlig at dagen inden projektdagen havde en af stuerne fremført Guldlok og de tre bjørne, hvor hele huset så på. Dette så jeg som en god motivation for projektets start, da en af børnene straks sagde, da jeg snakkede med hende om det, at hun også ville være en bjørn.
Udfra dialogisk læsning er der tre gennemlæsninger hvor man lægger vægt på forskellige ting alt efter hvor man er. Da jeg kun har 2 uger føler jeg at bogen, helst, gerne skulle blive en støtte, frem for et holdepunkt som SKAL læses 3 gange. Ikke dermed sagt at jeg ikke skal læse den for børnene igen, men jeg har taget mig til takke med at det nok højest bliver 2 gange, da der også skal være plads til kufferten og bjørnelege.
De to børn var rigtig interesseret i fortællingen. De fulgte begge to koncentreret med og pigen i gruppen havde faktisk fundet en anden version af samme fortælling, hvor jeg så valgte at fastholde mig til min udgave, da det var denne som jeg havde taget udgangspunkt i, havde læst, og samtidig havde vidst dem i form af pictogrammer.
Jeg gjorde mig meget umage med at kontrollere mit stemmelege og leve mig ind i fortællingen imens jeg læste, hvilket jeg også kunne mærke på de to børn, der blev en smule overrasket over hvordan jeg spillede hendholdvis Bjørnefar, Bjørnemor og lille Bamse. Samtidig prøvede jeg at huske på at vise Guldlok som en karakter, som ikke var uopdragen eller dum på nogen måde, nej jeg forsøgte at fastholde karakteren som en nysgerrig pige som smager på livet og som går på opdagelse i det ukendte, hvilket min vejleder også syntes at jeg gjorde godt.
Til slut var der en to sider hvor der var nogle spørgsmål til teksten, her var pigen i gruppen hurtigt til at spotte den blå skål og fortalte at det var bamses skål, hun fandt også hurtigt legetøjet som den lille bamse havde leget med. Jeg prøvede at indrage det andet barn ved at stille ham nogle spørgsmål til teksten, men jeg og min vejleder blev enig om efterfølgende, at jeg skulle havde grebet den bold omkring "skålene" i forhold til hans spørgsmål. Det blev meget intet sigende i forhold til handlingen som helhed hvilket jeg godt kunne gøre bedre til næste gang.
Tidsmæssigt var det rigtig fint, men jeg kunne godt havde ønsket at både starten og afrundingen blev lidt mere fast i forhold til hvad børnene skulle. Jeg følte lidt at afslutningen blev lidt halv sløv og kaotisk, hvor man på forhånd kunne havde planlagt "start/slut" lidt bedre. Her tænker jeg i flow teori, da denne går meget ud på at læringrummet skal havde nogle faste rammer og mål for hvad der skal gøres for at kunne danne et godt flow i situationen. Dog syntes jeg at tiden gik hurtigt og det så ud som om at børnene hyggede sig og følte en trykhed i rummet, som samtidig også var et mål i sig selv med denne start.
I morgen tager vi fat igen, dog bliver dette ikke med udgangspunkt i bogen, men i fortællings kufferten som jeg har konstrueret. Vi skal her kigge konkreterne igennem og se hvad børnene kan huske fra igår, om der er nogle aspekter af historien de har bidt sig særlig mærke i og vi skal samtidig prøve, hvad enten det bliver mig alene eller med børnenes hjælp, at "lege" historien med de ting som er i kufferten. Jeg vil tage en teknik i brug som jeg har lært på stuen, hvor man deler nogle zoner op på et bord ved hjælp af tape, dette gør jeg for at symbolisere en 4.væg og samtidig gør jeg opmærksom på at på min side har jeg kufferten så det er mig der styre den. Samtidig vil jeg også gøre brug af "Turhatten" som er en hat der går rundt til de to børn således at de kan se vis tur det er. Hatten er god til at visualisere hvem der er i fokus i øjeblikket.
Målet med i morgen er at børnene kan mærke og føle sig lidt rundt på de forskellige genstande og forhåbentlig danne nogle paralleller til historien. En ting som min vejleder snakkede om var at gøre mere ud af titlen på bogen, samtidig også snakke om hvad børnene kan huske og bygge videre på disse minder.
Som fremlagt før har vi her at gøre med to børn som er blevet udrædt med en autisme diagnose hvilket har en stor virkning på mine egne forventninger, til deres koncentrations evne, engagement samt deres forståelse af min fremlæggelse af projektet.
Inden jeg startede havde jeg lavede små billeder som jeg hang op på deres respektive tavler således at de var forberedt på hvornår de skulle igang med projektet. Samtidig snakkede min vejleder samtidig med de to børn omkring hvad de skulle idag og der var da også et af børnene som havde fuldstændig styr på hvad det var for en historie der var tale om.
En sjov detalje er nemlig at dagen inden projektdagen havde en af stuerne fremført Guldlok og de tre bjørne, hvor hele huset så på. Dette så jeg som en god motivation for projektets start, da en af børnene straks sagde, da jeg snakkede med hende om det, at hun også ville være en bjørn.
Udfra dialogisk læsning er der tre gennemlæsninger hvor man lægger vægt på forskellige ting alt efter hvor man er. Da jeg kun har 2 uger føler jeg at bogen, helst, gerne skulle blive en støtte, frem for et holdepunkt som SKAL læses 3 gange. Ikke dermed sagt at jeg ikke skal læse den for børnene igen, men jeg har taget mig til takke med at det nok højest bliver 2 gange, da der også skal være plads til kufferten og bjørnelege.
De to børn var rigtig interesseret i fortællingen. De fulgte begge to koncentreret med og pigen i gruppen havde faktisk fundet en anden version af samme fortælling, hvor jeg så valgte at fastholde mig til min udgave, da det var denne som jeg havde taget udgangspunkt i, havde læst, og samtidig havde vidst dem i form af pictogrammer.
Jeg gjorde mig meget umage med at kontrollere mit stemmelege og leve mig ind i fortællingen imens jeg læste, hvilket jeg også kunne mærke på de to børn, der blev en smule overrasket over hvordan jeg spillede hendholdvis Bjørnefar, Bjørnemor og lille Bamse. Samtidig prøvede jeg at huske på at vise Guldlok som en karakter, som ikke var uopdragen eller dum på nogen måde, nej jeg forsøgte at fastholde karakteren som en nysgerrig pige som smager på livet og som går på opdagelse i det ukendte, hvilket min vejleder også syntes at jeg gjorde godt.
Til slut var der en to sider hvor der var nogle spørgsmål til teksten, her var pigen i gruppen hurtigt til at spotte den blå skål og fortalte at det var bamses skål, hun fandt også hurtigt legetøjet som den lille bamse havde leget med. Jeg prøvede at indrage det andet barn ved at stille ham nogle spørgsmål til teksten, men jeg og min vejleder blev enig om efterfølgende, at jeg skulle havde grebet den bold omkring "skålene" i forhold til hans spørgsmål. Det blev meget intet sigende i forhold til handlingen som helhed hvilket jeg godt kunne gøre bedre til næste gang.
Tidsmæssigt var det rigtig fint, men jeg kunne godt havde ønsket at både starten og afrundingen blev lidt mere fast i forhold til hvad børnene skulle. Jeg følte lidt at afslutningen blev lidt halv sløv og kaotisk, hvor man på forhånd kunne havde planlagt "start/slut" lidt bedre. Her tænker jeg i flow teori, da denne går meget ud på at læringrummet skal havde nogle faste rammer og mål for hvad der skal gøres for at kunne danne et godt flow i situationen. Dog syntes jeg at tiden gik hurtigt og det så ud som om at børnene hyggede sig og følte en trykhed i rummet, som samtidig også var et mål i sig selv med denne start.
I morgen tager vi fat igen, dog bliver dette ikke med udgangspunkt i bogen, men i fortællings kufferten som jeg har konstrueret. Vi skal her kigge konkreterne igennem og se hvad børnene kan huske fra igår, om der er nogle aspekter af historien de har bidt sig særlig mærke i og vi skal samtidig prøve, hvad enten det bliver mig alene eller med børnenes hjælp, at "lege" historien med de ting som er i kufferten. Jeg vil tage en teknik i brug som jeg har lært på stuen, hvor man deler nogle zoner op på et bord ved hjælp af tape, dette gør jeg for at symbolisere en 4.væg og samtidig gør jeg opmærksom på at på min side har jeg kufferten så det er mig der styre den. Samtidig vil jeg også gøre brug af "Turhatten" som er en hat der går rundt til de to børn således at de kan se vis tur det er. Hatten er god til at visualisere hvem der er i fokus i øjeblikket.
Målet med i morgen er at børnene kan mærke og føle sig lidt rundt på de forskellige genstande og forhåbentlig danne nogle paralleller til historien. En ting som min vejleder snakkede om var at gøre mere ud af titlen på bogen, samtidig også snakke om hvad børnene kan huske og bygge videre på disse minder.
torsdag den 21. marts 2013
Vejledning omkring forsøgsprojekt
Projektet er nu blevet talt igennem med vejlederen og det ser super godt ud!
Projektet vil forløbe i April hvor jeg vil have det kørende i 2 uger hvor vi vil have 6 gange i alt:
Mandag, Onsdag og Torsdag. Planen er at to børn fra stuen skal deltage i projektet som begge to har en relation, samtidig skal de begge starte i skole til maj hvilket også er grunden til at det "allerede" skal ske i april.
Den første uge vil primært være fokuseret på den udvalgte bog. Onsdagen er dog svær at planlægge, da den ene af børnene går til ridning, men det er der råd for: Jeg har et billed af at onsdagens sekvens vil være en form for rolleleg hvor de to børn skal interagere på bedste evne, som evt. bjørne. Her vil det være muligt at kunne udfordre dem, både i deres udtryk, men også i deres kropslige forståelse når man snakker om stemmelege af en stor eller en lille bjørn, samtidig ville man i den pågældende onsdag måske "spille" et uddrag fra historien hvor den ene kunne spille Gullok og den anden kunne spille den lille bjørn der finder hende i hans seng. Man kunne her snakke om hvilken følelse de forskellige aktører har i den pågældende scene, hvordan man udtrykker den følelse og samtidig hvilke paraleller man kunne dreje til børnenes eget liv.
Disse tiltag er selvfølgelig meget brede, og det er derfor vigtigt at holde fast i den refleksive tilgang til hvilke børn man har med at gøre og derved tilpasse ens tiltag og tegn løbende så man ikke "forventer" noget som ikke sker.
Et muligt skema for projektet kunne være således:
1.uge:
Mandag: Fortælling af historien, vis der er grobund for det kunne man læse den 2 gange
Onsdag: Dramaleg: Agere som bjørne i forskellige størrelser, mulige udtryk kunne være:
- Hvordan taler en stor/lille/mellem bjørn?
- Hvordan spiser en bjørn suppe?
- Hvordan bevæger bjørne sig?
osv
Torsdag: Fortæller kufferten kommer frem hvor vi "spiller" historien med konkreterne fremme, man kunne evt. læse fortællingen op samtidig med at børnene leger med de ting der er i kufferten.
2.uge:
Mandag: Opsamling, hvad kan i huske om historien? evt. fortælle den igen eller genfortælle de scener som fanger børnene mest.
Her kunne man også tage fortæller kufferten i brug istedet for at have bogen fremme, dette kunne give et frirum hvor børnene kan skabe deres eget indtryk af historien ved hjælp af konkreterne
Onsdag:
Projektet vil forløbe i April hvor jeg vil have det kørende i 2 uger hvor vi vil have 6 gange i alt:
Mandag, Onsdag og Torsdag. Planen er at to børn fra stuen skal deltage i projektet som begge to har en relation, samtidig skal de begge starte i skole til maj hvilket også er grunden til at det "allerede" skal ske i april.
Den første uge vil primært være fokuseret på den udvalgte bog. Onsdagen er dog svær at planlægge, da den ene af børnene går til ridning, men det er der råd for: Jeg har et billed af at onsdagens sekvens vil være en form for rolleleg hvor de to børn skal interagere på bedste evne, som evt. bjørne. Her vil det være muligt at kunne udfordre dem, både i deres udtryk, men også i deres kropslige forståelse når man snakker om stemmelege af en stor eller en lille bjørn, samtidig ville man i den pågældende onsdag måske "spille" et uddrag fra historien hvor den ene kunne spille Gullok og den anden kunne spille den lille bjørn der finder hende i hans seng. Man kunne her snakke om hvilken følelse de forskellige aktører har i den pågældende scene, hvordan man udtrykker den følelse og samtidig hvilke paraleller man kunne dreje til børnenes eget liv.
Disse tiltag er selvfølgelig meget brede, og det er derfor vigtigt at holde fast i den refleksive tilgang til hvilke børn man har med at gøre og derved tilpasse ens tiltag og tegn løbende så man ikke "forventer" noget som ikke sker.
Et muligt skema for projektet kunne være således:
1.uge:
Mandag: Fortælling af historien, vis der er grobund for det kunne man læse den 2 gange
Onsdag: Dramaleg: Agere som bjørne i forskellige størrelser, mulige udtryk kunne være:
- Hvordan taler en stor/lille/mellem bjørn?
- Hvordan spiser en bjørn suppe?
- Hvordan bevæger bjørne sig?
osv
Torsdag: Fortæller kufferten kommer frem hvor vi "spiller" historien med konkreterne fremme, man kunne evt. læse fortællingen op samtidig med at børnene leger med de ting der er i kufferten.
2.uge:
Mandag: Opsamling, hvad kan i huske om historien? evt. fortælle den igen eller genfortælle de scener som fanger børnene mest.
Her kunne man også tage fortæller kufferten i brug istedet for at have bogen fremme, dette kunne give et frirum hvor børnene kan skabe deres eget indtryk af historien ved hjælp af konkreterne
Onsdag:
tirsdag den 19. marts 2013
Den der SMTTE model: Fortællingsprojektet
Ja vi kender den allesammen og vi ELSKER den! SMTTE modellen er en klassisk model som man bruger som redskab i pædagogisk arbejde. Det gode ved denne model er at den er fleksibel man behøver ikke at starte med målet eller tiltag. Samtidig stiller denne model også et krav til den professionelle om at tænke i konkrete baner hvilket kan være godt i denne sammenhæng da jeg vil forsøge at få mit projekt konkretisereret ned i denne model, således at jeg får et overblik over hvad der er jeg skal opnå.
Forsøgsprojekt: Fortællingen om Guldlok og de tre Bjørne:
Sammenhæng:
Projektet forløber i en børnehave hvor fokuset ligger på to børn fra en af de to ressource grupper i institutionen. Stuen arbejde med inspiration fra Teeach og går derfor meget op i at hverdagen er forudsigelig, tryk og håndgribelig. Der bliver arbejdet med konkrete opgaver på stuen hver dag da dette er en metode for at give børnene et fokus og en øvelse i at kunne fordybe sig i et stykke arbejde. Der er samtidig fokus på inklusion tanken hvilket man ser meget i dagligdagen for nogle af stuens børn. Projekts deltagerne er begge individer med Autismespekrumsforstyrrelser hvilket stille kræv til projektets gennemskuelig og rammesætning.
Derfor vil der blive konstrueret en dertilhørende Fortællings kuffert som har til formål at visualisere fortællingens handling og konkrete genstande fra historien. Stuen er samtidig præget af mange forskellige "zoner" hvor man kan sidde og fordybe sig med eks. Kasser, en bog eller lidt musik. Dette mener jeg også er vigtigt at tage med i overvejelserne da disse zoner fremmaner et fiktivt rum hvor man derved kan få mulighed for at gå i dybden med sin valgte aktivitet. Derfor ville jeg fortrække at lave projektet i et uforstyrret miljø således at fokus bliver bibeholdt og samtidig også for nemmere at kunne skabe et rum hvor fantasien og fortællingen kan brede sig ud. De valgte børn har en historik og en relation som er præget af en vis form for "kommunikations gnidning", med dette mener jeg at der er en tændens til at der kan opstå en drilsk og provokerende dialog imellem de valgte personer. Derfor vil jeg prøve at inkludere dem i dette projekt således at de måske, på sigt, vil kunne have en mere flydende og harmonisk relation hvor de vil havde noget fælles sammen. Samtidig vil jeg også mene at deres forskellighed og individuelle udvikling ville kunne profetere af hinanden i projektet, i forhold til hvordan deres personlige opfattelser, tanker og reaktioner kommer til udtryk.
Jeg har valgt at der skal være to børn med til dette projekt. Grunden til dette er at intensiteten og udbyttet kan øges med et lavt antal af deltagere, man har tid til at gå i dybden med den mulige undren der måtte være hos dem og man vil havde nemmere ved at observerer udviklingen der finder sted under projektforløbet. En vigtig pointe er samtidig at børnene også kunne profetere af dette i forhold til deres fordybelse og engagement Med dette menes der at vis deltagertallet var højere kunne man måske havde tændens til at miste fokus punktet i forhold til sig selv og sin egen sanselige forståelse, da der ville være flere indtryk at skulle tage stilling til fra de andre børn.
Mål:
Målet med dette projekt er at øge den valgte børnegruppens forståelse for et valgt eventyr. En mulig vision i denne sammenhæng kunne være at jeg vil styrke børnenes Æstetiske kompetencer igennem fortælling.
Tiltag:
- Aller først vil jeg gennemlæse historien inden jeg læser den højt for børnene. Dette gør jeg for at få min egen forståelse for, hvordan jeg vil videregive fortællingen, hvordan mit stemmelege skal være, hvordan jeg skal forholde mig til hovedpersonen, hvilke lyde jeg eks. vil gøre brug af, hvilke spørgsmål jeg kunne finde på at stille osv. Der er mange ting som dette styrker, men barsalt set er dette ment som et tiltag hvormed jeg vil kunne huske fortællingen uden ad og dermed være mere tryk og livlig når jeg genfortæller den.
- Jeg vil herefter læse historien op for børnegruppen hvor jeg vil tage udgangspunkt i dialogisk læsning som metode for at børnene har mulighed for at stille spørgsmål til historien. Jeg mener at dette gældene forståelses element i denne sammenhæng da historisk læsning kan give en mulighed for at åbne og se historien på forskellige måder og det giver samtidig også et indblik i hvad der er fokuspunkt hos børnene. Jeg vil gøre brug af bogen de første 2 - 3 gange hvor jeg vil tage udgangspunkt i det undrende og nysgerrige aspekt.
- Når historien er gjort genkendelig for børnene vil jeg give mig i kast med fortællings kufferten. Denne kuffert er ment som et dramaturgisk redskab da den har både en visualiserende opgave, men samtidig også at de valgte konkreter kan bruges som legeredskaber til at kunne "Spille" historien sammen med børnene. Dette udgangspunkt giver fri lejlighed til at eksperimenterer med personligheder og reaktioner i fortællingen.
Meningen med kufferten er samtidig at flytte fokus på bogens faste fortolkning til et mere frit æstetisk rum hvor legen og fantasien kan rumme og hvor at børnene kan lege med handlingen og hvor der samtidig kunne være plads til en mere dramaturgisk og levende handlemåde.
Tegn:
De mulige tegn for projektets succes kunne fastlægges som følgende:
- At børnene har en positiv og imødekommende tilgang til projektet og at de viser deltagelses lyst i det planlagte forløb
- At børnene stiller undrende spørgsmål til historiens handling/ eller at de svare relevant i forhold til de uddybende spørgsmål jeg selv stiller dem i forhold til fortællingen
- Børnene viser en trykhed i projektet
Da Projektet er ny startet føler jeg det svært at opfinde mulige tegn for forløbet, jeg vil heller nedskrive de generelle tegn på en god opstart og derefter tilpasse tegn alt efter hvad jeg observerer under forløbet.
Evaluering:
Som evaluerings og dokumentations metode vil jeg benytte mig af foto og praktikdokumentet hvor jeg løbende vil tilpasse projektet i SMTTE modellen.
Ideer til mulige tiltag:
- at andvende stemningsmusik
- lege bjørne
- Stemmelege - hvordan taler man når man er lille, stor, mellem?
mandag den 18. marts 2013
Lidt om Autisme og kommunikation
Jeg tænkte at tiden var inde til at fortælle lidt om autisme i korte træk ud fra en artikel jeg har læst. Det her skal ikke menes som en definitiv definition men mere bruges som et opslag til mig selv så jeg kan se hvilken viden jeg opstøver løbende omkring den målgruppe jeg arbejde med.
Inden jeg snakker om autisme skal jeg også lige nævne en ret så vigtigt ord: Kommunikation. Et meget stort og, men dog et essentielt aspekt når man snakker om autisme:
Artiklen jeg vil skrive ud fra hedder: "Autismespektrumforstyrrelser: En oversigt"
Færdigheder, der indgår i al kommunikation:
I kommunikation indgår der to store områder: Egentlige verbale færdigheder og nonverbale færdigheder. Mennesker med autismespekrumsforstyrrelser har som minimum vanskeligheder med de nonverbale områder - "deriblandt vanskeligheder forbundet med ønsket om evnen til at bruge sproget i en social kontekst"
Egentlige verbale kommunikation:
Semantisk sprog - refererer til evnen til at bruge og forstå ord, fraser og sætninger (omfatter også abstrakte begreber. De kompetencer der er nødvendige for at gøre brug af Semantisk sprog er:
> Receptivt verbalt sprog: Evnen til at forstå talte/skrevne ord og idéer. Central auditiv processering (bearbejdning af auditive impulser fra ørerne). Bruges til at skabe mening ud af lyde og ord.
> Ekspressivt verbalt sprog: evnen til at udtrykke vores idéer i talte/skrevne ord, inklusive evnen til at artikulere hvert ord tydeligt.
Nonverbal/ikke- talt kommunikation:
Mennesker med ASF har som regel vanskeligheder med dette område af kommunikations begrebet
Færdigheder som mennesker med ASF har vanskeligheder med:
- Tilknytningen til at initiere gensidig social interaktion og tovejskommunikation: Theory of mind(mere om dette sendere)
- Pragmatisk sprog
- Kendskab til uskrevne regler
- Bevidsthed om, hvad der er væsentlige og uvæsentligt
- Symbolske legefærdigheder
- Evnen til at "delagtiggøre" andre
- Nonverbal (ikke - artikuleret) sproglige meddelelse.
Inden jeg snakker om autisme skal jeg også lige nævne en ret så vigtigt ord: Kommunikation. Et meget stort og, men dog et essentielt aspekt når man snakker om autisme:
Artiklen jeg vil skrive ud fra hedder: "Autismespektrumforstyrrelser: En oversigt"
Færdigheder, der indgår i al kommunikation:
I kommunikation indgår der to store områder: Egentlige verbale færdigheder og nonverbale færdigheder. Mennesker med autismespekrumsforstyrrelser har som minimum vanskeligheder med de nonverbale områder - "deriblandt vanskeligheder forbundet med ønsket om evnen til at bruge sproget i en social kontekst"
Egentlige verbale kommunikation:
Semantisk sprog - refererer til evnen til at bruge og forstå ord, fraser og sætninger (omfatter også abstrakte begreber. De kompetencer der er nødvendige for at gøre brug af Semantisk sprog er:
> Receptivt verbalt sprog: Evnen til at forstå talte/skrevne ord og idéer. Central auditiv processering (bearbejdning af auditive impulser fra ørerne). Bruges til at skabe mening ud af lyde og ord.
> Ekspressivt verbalt sprog: evnen til at udtrykke vores idéer i talte/skrevne ord, inklusive evnen til at artikulere hvert ord tydeligt.
Nonverbal/ikke- talt kommunikation:
Mennesker med ASF har som regel vanskeligheder med dette område af kommunikations begrebet
Færdigheder som mennesker med ASF har vanskeligheder med:
- Tilknytningen til at initiere gensidig social interaktion og tovejskommunikation: Theory of mind(mere om dette sendere)
- Pragmatisk sprog
- Kendskab til uskrevne regler
- Bevidsthed om, hvad der er væsentlige og uvæsentligt
- Symbolske legefærdigheder
- Evnen til at "delagtiggøre" andre
- Nonverbal (ikke - artikuleret) sproglige meddelelse.
onsdag den 13. marts 2013
Torsdags sjov
Vi har samling hver dag på stuen. Der er en pædagog til hver dag som står for den pågældende samling hvor der kan indgå forskellige lege, eller sange hvor vi er fælles.
Jeg har ansvaret for Torsdags samlingen hvilket jeg har haft to gange nu.
Farve leg:
Den første gang jeg havde samling lavede jeg en leg hvor jeg havde en masse billeder med farver på. Jeg puttede disse billeder ned i en skål og det var så meningen at børnene skulle skiftes til at trække en farve. Barnet skulle sige den pågældende farve og derefter skulle alle der havde den farve på sig rejse sig op. Den her leg fokuserede meget på barnets kendskab til de forskellige farve navne og kendskab til sin egen krop, da barnet skulle kigge på sig selv og vurdere om han/hun havde den valgte farve på sig. Legen har også fokus på tur, da der er skift i forhold til hvem der trækker en farve og hvem der er "på banen".
Det skal siges at børnene har deres egen pude med eget symbol på, nogle har et ballon billed mens andre har en paraply. Det man kunne gøre vis man skulle udvide legen kunne være at henvise børnene til deres eget billed. Man kunne evt. sige "Den der har et billed af en paraply skal rejse sig op".
Dyre legen:
Den anden leg jeg lavede havde et dyre tema. Jeg havde taget 4-5 legetøjsdyr som stod på en række i midten af gruppen. Inden jeg satte dem på linje forhørte jeg mig lige hos børnene omkring hvilke dyr jeg var igang med at stille fra mig. Nu da alle dyr stod på række skulle børnene enkeltvis tage et af dyrene og beholde dem. De var alle gode til at finde det dyr jeg sagde. Resten af legen gik ud på at jeg valgte et dyr, den der havde dyret skulle så udføre en bevægelse jeg valgte. Dette kunne eks være: "Den der har løven skal stå på ét ben"
Den her leg har også fokus på tur da det er mig der vælger hvis dyr der kommer i spil. Samtidig er der også et kendskabs element i forhold til de dyr der er i spil. Børnene kunne muligvis få en øget viden om dyr, men samtidig også en kropslig bevidsthed, da de skal udføre forskellige kropslige bevægelse.
Til slut bad jeg børnene aflevere dyrene tilbage hvilket også gik fint. Grunden til dette var også for at teste om de stadig var klar over at de sad med dyret og at de også havde en del i legens afslutning
Jeg har ansvaret for Torsdags samlingen hvilket jeg har haft to gange nu.
Farve leg:
Den første gang jeg havde samling lavede jeg en leg hvor jeg havde en masse billeder med farver på. Jeg puttede disse billeder ned i en skål og det var så meningen at børnene skulle skiftes til at trække en farve. Barnet skulle sige den pågældende farve og derefter skulle alle der havde den farve på sig rejse sig op. Den her leg fokuserede meget på barnets kendskab til de forskellige farve navne og kendskab til sin egen krop, da barnet skulle kigge på sig selv og vurdere om han/hun havde den valgte farve på sig. Legen har også fokus på tur, da der er skift i forhold til hvem der trækker en farve og hvem der er "på banen".
Det skal siges at børnene har deres egen pude med eget symbol på, nogle har et ballon billed mens andre har en paraply. Det man kunne gøre vis man skulle udvide legen kunne være at henvise børnene til deres eget billed. Man kunne evt. sige "Den der har et billed af en paraply skal rejse sig op".
Dyre legen:
Den anden leg jeg lavede havde et dyre tema. Jeg havde taget 4-5 legetøjsdyr som stod på en række i midten af gruppen. Inden jeg satte dem på linje forhørte jeg mig lige hos børnene omkring hvilke dyr jeg var igang med at stille fra mig. Nu da alle dyr stod på række skulle børnene enkeltvis tage et af dyrene og beholde dem. De var alle gode til at finde det dyr jeg sagde. Resten af legen gik ud på at jeg valgte et dyr, den der havde dyret skulle så udføre en bevægelse jeg valgte. Dette kunne eks være: "Den der har løven skal stå på ét ben"
Den her leg har også fokus på tur da det er mig der vælger hvis dyr der kommer i spil. Samtidig er der også et kendskabs element i forhold til de dyr der er i spil. Børnene kunne muligvis få en øget viden om dyr, men samtidig også en kropslig bevidsthed, da de skal udføre forskellige kropslige bevægelse.
Til slut bad jeg børnene aflevere dyrene tilbage hvilket også gik fint. Grunden til dette var også for at teste om de stadig var klar over at de sad med dyret og at de også havde en del i legens afslutning
tirsdag den 12. marts 2013
Forsøgsprojektet: Hvad skal man lige finde på :S
D. 12/3-13
Planlægning af forsøgsprojekt for 3.praktik:
Emne:
Projektet vil tage udgangspunkt i fortælling. Fortællingen vil være Guldlok og de tre bjørne. Grunden til dette er at fortællingen indeholder sanse aspekter og forskellige områder hvor man kan arbejde med den kropslige og æstetiske forståelse.
Mål
Målet med projektet er at øge børne gruppens kropslige og æstetiske forståelse.
Teori:
- Æstetiske kompetencer
- Æstetisk virksomhed
- Flow
- Sanseintegration
Forløb:
projektet vil strække sig over 8 gange hvor der vil være 3-4 sekvenser som hver især har til formål at give børnegruppen en kropslig forståelse af eventyrets handling.
1. gang.
Starten på forløbet vil selvfølgelig være at præsentere eventyret for børnene,vi vil give os i kast med at læse eventyret og jeg vil forholde mig spørgende til handlingen og samtidig være åben overfor børnenes egen undren og mulig interesse.
Mulige udfordringer: En af disse udfordringer kunne være at finde den helt rigtige bog til formålet, da der ikke må være for meget tekst og der gerne må være en masse billeder. Jeg vil stræbe efter at finde en bog som er hurtig at læse og som er interessant at kigge med i for at hjælpe børnene med at fastholde fokus på historien, dette kan nemlig blive et problem vis bogen er for lang og uden illustrationer.
En anden mulig udfordring kunne også være at børnene slet ikke føler sig engageret i projektet og derfor vælger at springe fra. Derfor er det vigtigt for at mig gøre fortællingen appetitlig og spændende og derfor leve mig ind i historien når jeg fortæller den til børnene.
2.gang
(Dette indlæg vil blive skrevet færdigt hurtigst muligt)
NY PLAN:
Jeg har valgt at jeg vil lave en eventyrkasse til mit projekt. Denne kasse skal indeholde konkreter fra eventyret der vil gøre det muligt at vise historien og fortælle den i en mere flydende og dramaturgisk form.Det jeg vil havde i en sådan kasse er følgende:
3 stole
3 tre skåle
3 bjørne
1 lille dukke
3 senge
Grunden til at disse konkreter skal være repræsenteret er fordi disse genstande er essentielle for historiens handlingsforløb. Denne kasse eller kuffert ville evt. udløse andre måder at fortælle historien på, dette kunne eks være at "lege" hvordan en stor bjørn går og snakker og hvordan en lille bjørn går og snakker. Hvordan spiser en bjørn grød? og hvilken skål spiser de forskellige bjørne af osv.
En vigtig tilgang jeg samtidig er nød til at have er, at Guldlok ikke er en uartig pige som ikke gør hvad mor siger, men at hun er et nysgerrig væsen som går på opdagelse i den store verden og lære en masse nye ting. Dette er vigtigt mener jeg, da man på denne måde lægger et mere positivt syn på historien og historiens hovedperson, og hovedpersonen er jo den man identificere sig med, hvilket vil gøre at børnene muligvis også ville få en mere positiv opfattelse af deres egne "nysgerrige" handlinger og oplevelser med denne historie sendere hen.
Planlægning af forsøgsprojekt for 3.praktik:
Emne:
Projektet vil tage udgangspunkt i fortælling. Fortællingen vil være Guldlok og de tre bjørne. Grunden til dette er at fortællingen indeholder sanse aspekter og forskellige områder hvor man kan arbejde med den kropslige og æstetiske forståelse.
Mål
Målet med projektet er at øge børne gruppens kropslige og æstetiske forståelse.
Teori:
- Æstetiske kompetencer
- Æstetisk virksomhed
- Flow
- Sanseintegration
Forløb:
projektet vil strække sig over 8 gange hvor der vil være 3-4 sekvenser som hver især har til formål at give børnegruppen en kropslig forståelse af eventyrets handling.
1. gang.
Starten på forløbet vil selvfølgelig være at præsentere eventyret for børnene,vi vil give os i kast med at læse eventyret og jeg vil forholde mig spørgende til handlingen og samtidig være åben overfor børnenes egen undren og mulig interesse.
Mulige udfordringer: En af disse udfordringer kunne være at finde den helt rigtige bog til formålet, da der ikke må være for meget tekst og der gerne må være en masse billeder. Jeg vil stræbe efter at finde en bog som er hurtig at læse og som er interessant at kigge med i for at hjælpe børnene med at fastholde fokus på historien, dette kan nemlig blive et problem vis bogen er for lang og uden illustrationer.
En anden mulig udfordring kunne også være at børnene slet ikke føler sig engageret i projektet og derfor vælger at springe fra. Derfor er det vigtigt for at mig gøre fortællingen appetitlig og spændende og derfor leve mig ind i historien når jeg fortæller den til børnene.
2.gang
(Dette indlæg vil blive skrevet færdigt hurtigst muligt)
NY PLAN:
Jeg har valgt at jeg vil lave en eventyrkasse til mit projekt. Denne kasse skal indeholde konkreter fra eventyret der vil gøre det muligt at vise historien og fortælle den i en mere flydende og dramaturgisk form.Det jeg vil havde i en sådan kasse er følgende:
3 stole
3 tre skåle
3 bjørne
1 lille dukke
3 senge
Grunden til at disse konkreter skal være repræsenteret er fordi disse genstande er essentielle for historiens handlingsforløb. Denne kasse eller kuffert ville evt. udløse andre måder at fortælle historien på, dette kunne eks være at "lege" hvordan en stor bjørn går og snakker og hvordan en lille bjørn går og snakker. Hvordan spiser en bjørn grød? og hvilken skål spiser de forskellige bjørne af osv.
En vigtig tilgang jeg samtidig er nød til at have er, at Guldlok ikke er en uartig pige som ikke gør hvad mor siger, men at hun er et nysgerrig væsen som går på opdagelse i den store verden og lære en masse nye ting. Dette er vigtigt mener jeg, da man på denne måde lægger et mere positivt syn på historien og historiens hovedperson, og hovedpersonen er jo den man identificere sig med, hvilket vil gøre at børnene muligvis også ville få en mere positiv opfattelse af deres egne "nysgerrige" handlinger og oplevelser med denne historie sendere hen.
torsdag den 21. februar 2013
Læringsmål for 3. praktik
Her er så mine læringsmål, jeg vil lave dette som en process, derfor kommer først de mål jeg lavede først med min vejleders kommentarer på og derefter de endelige mål som vil blive sendt d. 25/2:
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Faglige mål:
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
"Faglige mål:
Jeg vil skabe mig et indblik af det enkelte barn, forhold til autisme diagnosen med særlig fokus på infantil autisme og atypisk autisme, da dette netop er disse diagnoser der går igen blandt børnene i gruppen. For dette vil jeg læse udvalgt litteratur som er valgt af min vejleder.
2. Samtidig vil jeg tilegne mig viden omkring legekulturen hos børn med autistiske træk. Jeg vil have særlig fokus på de enkelte børns ressourcer og behov samt opservere den struktuelle opbygning af legene når de opstår. I forlængelse af dette vil jeg skabe en diskussion om hvorvidt man kan tilpasse det fysiske miljø i institutionen således at der muligvis kunne opstå flow tilstand hos disse børn.
Prøv også at tænk opbygningen af legen ind, i forhold til barnets individuelle behov og ressourcer, såsom fx strukturen. Kunne fx komme i forlængelse af det fysiske miljø.
Til dette vil jeg læse i bogen: Flow og fordybelse af Frans Ørsted Andersen med særlig fokus på følgende kapitler: kap. 4, kap. 6, kap. 7 og kap. 9
Jeg vil endvidere læse udvalgte kapitler fra bogen: autisme og leg + Social, leg og læring - finder lige den præcise titel.
Jeg vil planlægge, udføre og evaluere et pædagogisk projekt med særlig fokus på fortælling, det narrative, æstetiske læringsprocesser. Projektet vil også have fokus på inklusion og eksklusion da jeg vil forsøge at tilpasse forløbet således at der vil være mulighed for at inddrage andre børn med eller uden nedsat funktionsevne. Dokumentationen og evalueringen vil blive fortaget udefra SMTTE - modellen og denne vil blive opdateret løbende. Måske du skal lave et mål for sig selv i forhold til inklusion og så der skrive, at du vil se om der kunne være en mulighed for at koble det sammen med dit forløb. Så kan du fx skrive, at du vil være obs på det der er sat i værk i institutionen/på stuen og evt. på legepladsen, inden du vælger om der skal være andre børn med i dit projekt (som forarbejde). Mere så du ikke lukker dig fast og stadig får inklusion/eksklusion’s helheden med fra institutionen og fortsat bliver specifik i forhold til hvor og hvornår.
Kunne godt tænke mig, at du efterfølgende udfylder institutionens evalueringsskema også, men behøver ikke nødvendigvis stå med her.
Synes også du skal have noget konkret litteratur på i forhold til dette mål - Vi kan lige snakke om relevant litteratur.
Ligeledes opstår der også en kobling fra dit forrige mål omkring leg, da du endvidere kan inddrage den viden du tilegner dig gennem litteraturen samt erfaring, som indikerer planlægning generelt i form af bl.a. struktur, rammer, motivation mm.
Så kommer der automatisk den røde tråd.
Personlige mål:
<!--[if !supportLists]-->1. <!--[endif]-->Jeg ønsker at udvide min analytiske horisont i min praksis. Dette vil jeg gøre ved at stille spørgsmål til egen, samt kollegaers praksis og evt. tage disse op på diverse møder som måtte opstå. Samtidig vil jeg gøre brug af vejledningen til at opstille eventuelle pædagogiske dilemmaer eller problemstillinger som jeg erfare igennem praktikken.
Det er vigtigt, at du her inddrager vejledingstimerne og bliver specifik omkring hvilke møder du mener. Stuemødet vil være optimalt, da der også her indimellem vil deltage andre samarbejdspartnere + p-mødet og SAL. Mere så vi kan måle på det og hvornår det skal ske :)
2. Jeg vil blive bedre til at inddrage mine meninger, viden og refleksioner til personale møder, SAL møder og div. kurser.
<!--[if !supportLists]-->3. <!--[endif]-->Jeg ønsker at træne min refleksive tankegang. Dette vil jeg gøre ved at føre praktikdokumentet hvor jeg vil notere mig den undren eller oplevelser jeg måtte havde i praksis hvorved jeg vil kunne forholde mig analytisk samt kritisk til den pågældende situation eller dilemma.
Tænk over om du evt. kunne slå 2. og 3. mål sammen og så alligevel inddrage forældresamarbejdet i et sidste mål? Både hvad angår familien som helhed, formidling/fremtoning til forældre, møder med forældre, samt det skriftlige. Målet vil så blive en blanding af faglige og personlige overvejelser og refleksioner, og samtidig give dig mulighed for at blive mere bevidst om din/den generelle tilgang til forældre, samt det tilhørende store samarbejde i netop denne kontekst.
Du gav udtryk for, at du ikke tidligere har forholdt dig så meget til forældresamarbejde i dine praktikker, så jeg vil råde dig til, at have fokus på dette nu og inddrage det i dine mål."
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
2. Udkast:
1. Jeg vil skabe mig et indblik i praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring, med fokus på autisme diagnosen med særlig centralisering på infantil autisme og atypisk autisme, da dette netop er disse diagnoser der går igen blandt børnene i gruppen.
Metode:
Jeg vil løbene læse udvalgte sekvenser og kapitler fra relevante tekster omkring autisme diagnosen som er valgt af min vejleder. Samtidig vil jeg bestræbe mig på at danne en god relation til børne gruppen og havde fokus på det enkelte barns særlige kvaliteter og personlighed.
2. Jeg vil tilegne mig viden omkring legekulturen hos børn med autistiske træk. Jeg vil have særlig fokus på de enkelte børns ressourcer og behov samt observere den strukturelle opbygning af legene når de opstår. (I forlængelse af dette vil jeg skabe en diskussion om hvorvidt man kan tilpasse det fysiske miljø i institutionen således at der muligvis kunne opstå flow tilstand hos disse børn.)
Metode:
Til dette vil jeg læse bogen: Flow og fordybelse af Frans Ørsted Andersen med særlig fokus på følgende kapitler: kap. 4, kap. 6, kap. 7 og kap. 9
Jeg vil endvidere læse udvalgte kapitler fra bogen: "autisme og leg" samt "Social, leg og læring"
3. Jeg vil yde en målrettet indsats for at skabe mig viden om praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis, med særlig fokus på inklusion/eksklusion.
Metode:
Jeg vil læse institutionens Virksomhedsplan samt læse praktikstedets læringsplaner. Endvidere vil jeg følge stuens inklusions projekt i forhold til to drenge der skal inkluderes i en normal børnegruppe. Jeg vil have fokus på disse to børn i legesituationer på legepladsen og samtidig genlæse relevant litteratur omkring inklusion med særlig fokus på Bent Madsens bøger: "Inklusions pædagogik" og "Socialpædagogik"
4. Jeg vil planlægge, udføre og evaluere et pædagogisk forsøgsprojekt med fokus på Udtryk, Musik, og Drama. forsøgsprojektet vil være et fortællings projekt som vil strække sig over seks gange. Jeg vil tage udgangspunkt i et berømt eventyr som børnene kender og bruge dette eventyr som et fælles fokuspunkt for forløbet. De pågældende projektgange vil være præget af forskellige sanseindtryk der har relevans for historien således at det/de udvalgte barn/børn vil kunne få en højere forståelse af historiens mening samt at de vil opnå en større indsigt i deres egen krop og æstetiske sans.
Personlige mål:
<!--[if !supportLists]-->1. <!--[endif]-->Jeg ønsker at udvide min analytiske horisont i min praksis. Dette vil jeg gøre ved at stille spørgsmål til egen, samt kollegaers praksis og evt. tage disse op på diverse møder som måtte opstå. Samtidig vil jeg gøre brug af vejledningen til at opstille eventuelle pædagogiske dilemmaer eller problemstillinger som jeg erfare igennem praktikken.
Metode:
Dette vil jeg gøre ved at stille spørgsmål til egen, samt kollegaers praksis og evt. tage disse op på diverse stuemøder, personalemøder, SAL- møder mm. Samtidig vil jeg gøre brug af vejledningen til at opstille eventuelle pædagogiske dilemmaer eller problemstillinger som jeg erfare igennem praktikken.
2. Jeg vil yde en målrettet indsats for at beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession på praktikstedet
Metode:
Jeg vil inddrage mine meninger, holdninger og viden i den pædagogiske hverdag i forhold til stuemøder og vejlednings timer hvor jeg hvert sted har et punkt på dagsorden Jeg vil udnytte min medbestemmelse i vejledningstimerne og samtidig føre praktikdokumentet løbende med undren og evt. ny viden som resten af personalegruppen vil have adgang til.
3. Jeg vil tilegne mig viden om min egen professions bevidsthed og -identitet, med særlig fokus på skillelinjen imellem den studerende og pædagogen.
Metode:
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Der er visse mål som mangler metode delen, dette er fordi jeg er usikker på hvordan jeg lige skal gribe dette an og det er samtidig noget jeg vil snakke med min vejleder om.
1.indkald og refleksion over CKF'erne.
D. 21/2-13
Jeg var på indkald igår og snakke om mål og CKF'erne. Jeg fik mig en god snak med en underviser om disse og skrev dette ned om mine tanker om CKF'erne:
" Hvordan skal man forstå CKF'erne? Der er en mål taksonomi som ikke er to delt, men tre delt, altså er der ikke tale om en mønt figur, men derimod en trekant hvor "samfund" er i toppen og "pædagogen" og "Den Studerende" er i de to hjørner, der er dermed en tre deling eller tre dimensioner at tage højde for i forhold til sine læringsmål. Hvordan kan man opsætte mål som rammer alle tre felter? og hvilke sammenhæng kan jeg finde i de mål jeg allerede har? Er den gode pædagog en person som kan reflektere på alle 3 taksonomier og vis ja - hvordan gør man så dette? Kunne et mål for praktikken være at forstå denne treenighed?
Jeg er nu kommet igang med min blog, grunden til dette var fordi at vi fik af vide at det vi fundere over og undre os over skal være tilgængeligt for både vejleder og praktikunderviserne, hvilket jeg i og for sig godt kan forstå. Jeg valgte at lave en blog fordi jeg ikke følte at det obligatoriske praktikdokument ikke synes særlig indbydende i forhold til at side og fordybe sig i at skrive sine kaotiske tanker ned. En blog virker mere personligt og ikke nært så... kedelig. Dette gør det også nemmere for min vejleder da hun ikke har adgang til det elektroniske praktikdokument.
Well bedre sendt end aldrig som man siger :)
Jeg var på indkald igår og snakke om mål og CKF'erne. Jeg fik mig en god snak med en underviser om disse og skrev dette ned om mine tanker om CKF'erne:
" Hvordan skal man forstå CKF'erne? Der er en mål taksonomi som ikke er to delt, men tre delt, altså er der ikke tale om en mønt figur, men derimod en trekant hvor "samfund" er i toppen og "pædagogen" og "Den Studerende" er i de to hjørner, der er dermed en tre deling eller tre dimensioner at tage højde for i forhold til sine læringsmål. Hvordan kan man opsætte mål som rammer alle tre felter? og hvilke sammenhæng kan jeg finde i de mål jeg allerede har? Er den gode pædagog en person som kan reflektere på alle 3 taksonomier og vis ja - hvordan gør man så dette? Kunne et mål for praktikken være at forstå denne treenighed?
Jeg Føler at det er meget at forholde sig til, så tidligt i praktikforløbet, da alle 3 områder synes at række over temaerne for alle tre praktikker på en vis måde.
- Samfundet
- Pædagogens rolle og vigtighed i arbejdet med mennesker
- Studerendes kompetancer og færdigheder
SPS - De 3 læringstaksonomier
- De er harmoniske
Spg:
- På hvilken måde affekterer mine mål af hinanden?
- På hvilken måde kan jeg indordne mig inde for alle 3 dimensioner?
- Er det subtile mål med uddannelsen at disse områder kan kastes rundt i en strøm af refleksive tankestrømme hos den nyuddannet pædagog?
- Er disse 3 områder forudsætninger for udvikling af godt pædagogisk arbejde og praksis?
- Er den gode pædagog en mester betræder på alle disse måltaksonomier?"
Well bedre sendt end aldrig som man siger :)
Abonner på:
Opslag (Atom)