Specialiserings rapporten! så er vi igang

Jeg er nu begyndt på min specialiserings rapport. Efter praktikken bliver vi stillet med en opgave om at skrive en rapport baseret på vores 3.praktik. Igår fandt jeg en passende problemformulering og lidt fagstof. Min problemformulering er som følger:


Problemformulering:
"Jeg vil påvise hvordan jeg som pædagogstuderende har udviklet min pædagogiske faglighed. Dette vil jeg påvise gennem en redegørelse af mit linjefagprojekts, som jeg udførte under min 3.praktik, med særlig fokus på projektets målsætning. Jeg vil samtidig benytte mig af en praksis fortælling som vil belyse en konflikt, jeg har haft med et barn med autismespektrumsforstyrelser. Igennem denne empiri vil jeg analysere og vurdere mine egne handlings kompetencer i den pågældende situation og endvidere lægge vægt på servicelovens paragraffer om konflikthåndtering."

Denne problemformulering kan altid rettes til med tiden. Min plan idag er at få skrevet en indledning, samt at få kigget i det materiale jeg har skaffet til rapporten.

Min tidligere emneformulering var omkring Empowerment, jeg valgte dog at smide ideen ud da jeg mere havde lagt vægt på min egen udvikling i praktikken, både i mit projekt og min praksis generelt, dette emne var også et stort emne på diverse vejledningstimer i løbet af praktikken.

Æstetisk kompetance og de 4 delkompetancer

Når det er jo ved at være et stykke tid siden jeg har skrevet her inde så jeg tænkte at det var ved at være på tide nu!

Jeg har i den sendere tid læst omkring Æstetiske læreprocesser, med særlig henblik på æstetiske kompetencer og de 4 delkompetencer som er en under teori under det første begreb.

Æstetisk kompetance

For at komme godt fra start med en forklaring på dette har jeg hentet en model som er lavet af Malcolm Ross som hedder: Model for undervisning af kunstfærdigheder:


                                                            
Jeg vil nu gå alle de forskellige elementer af modellen igennem, dette jeg skriver er mine egne noter fra bogen: "Æstetik og læring"

Legen:
- Legen er grundlaget for alt skabende arbejde
- legen er frivillig, lyst betonet, rummer flow
- rummer en frisættelse fra den konkrete virkelighed,fordi legen udfolder sig gennem billeder af virkeligheden og symbolsk repræsentation
- Vigtigt for pædagoger at skabe et frirum hvor der er plads til fordybelse og eksperimenter

Legen er altså rammen for at man kan udvikle sine æstetiske kompetencer. Det er igennem legen at man bosætter sig i sine egne indtryk, og jonglere med forskellige virkelighedsbilleder, og derigennem for man et nyt syn på sine tanker, og samtidig gøre legen det også muligt for individets impuls at komme til udtryk. legen er essentiel for æstetisk udvikling.

Impulsen:
Drivkraften i æstetisk virksomhed kan forstås som en impuls og en lyst til at skabe.
- Forsaget af en vis ubalance mellem individet og nye oplevelser som ikke kan rummes i erfaingsstruktueren.
(Der er altså her tale om en ubalance. Dette tolker jeg som en vis form for overstimulering, med dette menes der at man danner sig måske en masse indtryk af en hændelse eller et udtryk. Alle disse indtryk ophober sig så i kroppen og venter dermed på at komme ud og blive "skabt" med individet som skaber. Derved opstår der en impuls eller en lyst til at skabe noget udfra de indtryk som er blevet skabt, for måske at give plads til nye indtryk som på sigt også kan udvikle sig til en impuls.
- Vigtigt at skabe rammer for at deltagerne får gode muligheder for at tilegne sig fokuserede indtryk af verden.
Vigtigt at disse indtryk er stærke, for dermed at individet får lyst til at udtrykke sig omkring dem.

De 4 delkompetencer:

1. Skærpelse af sanser
2. Udvikling af fantasi
3. Udvikling af Mediekendskab
4. Udvikling af håndværk

Der er ingen rækkefølge på tilegnelsen af disse kompetencer ifølge Malcolm Ross, der er kun ét krav, som er at processen skal være båret af lyst og skal tage afsæt i legen som ramme.

Skærpelse af Sanser:
- Det er med sanserne, at vi oplever vores omverden.
- Sanserne er den berøringsflade som mennesket har med verden.
- træning af sanser = styrker evnen til at erkende verden.
- følelser knyttes til vores sanselige erfaringer
- indtryk bliver lagret som en helhed af sanseindtryk, følelser og erfaringer. Disse indtryk danner afsættet for den æstetiske læreproces, som omsættes til æstetiske udtryk og dermed udvikler følelses intelligens.
- "Barnet har brug for at udforske sanseindtryk, stole på egn evne til at opfatte indtryk og lære at sætte pris på sanseindtryk (Ross, 1996)

Udvikling af fantasi:
- "Det er i fantasiens mentale processer, at vi får ideer til at omsætte indtryk af verden til æstetiske udtryk"
- fantasien har forskellige fremtrædelses former:
- Den første vi anvender som små kaldes den rekonstruktive fantasi: Her drejer det sig om, at genskabe og fastholde billeder af sine oplevelser eks. gennem imiterende legeformer.
- man øver sig i at tænke (generelt) og tænke abstrakt igennem denne form.
- Dernæst kommer den konstruktive(skabende) fantasi: Den er kendetegnet ved at være grænseprængende i forhold til den konkrete virkelighed. Den kan fungere problemløsende, fabulerende og visionært og den kan sammensætte oplevelser og erfaringer på nye måder.
- "Fælles for alle fantasiformer er, at de manifesterer sig som forestillinger, som ideer, man eventuelt kan handle ud fra"
- fantasien er dog kun tankevirksomhed, hvilket betyder at kreativiteten må spille ind for at lade disse billeder komme til udtryk.
- Kreativitet betyder at kunne omsætte ideer til handling
- Ross mener at ideerne skal tage afsæt i betydningsfulde oplevelser som har følelsesmæssig betydning.

Udvikling af mediekendskab:
-"For at producere personlige billeder, der optager følelsesimpulsen i sig, og som bygger følelsesintelligensen op, må barnet få kendskab til egenskaberne ved de forskellige ekspressive medier,deres karakter og potentiale som udtryksmidler" (Ross 1978)
- Det at udtrykke sig kreativt er selve kernen i den æstetiske læreproces derfor har man brug for et passende medie at udtrykke sig igennem.
- "Et æstetisk medie er et system af kulturelle koder, der tilbyder sig som potentiel arena for den enkeltes skabertrang".

Udvikling ag håndværk:

- for at man kan andvende de forskellige medier som udtryksform, er det i den sammenhæng nødvendigt at kunne mestre det valgte medie. Vis man eks. vil udtrykke sig igennem musik som medie er det vigtigt at man har færdigheder inde for det instrument(håndværk) man vælger.
- Arbejdet med at tilegne sig færdigheder i håndværket er en syntese mellem mesterlære og "learning by doing".

Projektet's 5. gang = projektet afsluttes

Projektet har nu været igennem sin sidste fase. Denne gang skulle børnene genfortælle historien til mig. Allerede da vi kom op i projektrummet spurgte jeg drengen om hvad titlen på historien var, og uden hjælp svarede han korrekt, hvilket var første gang i de 5 projektgange. Dette var en virkelig god start og resten af gangen gik super godt. Det forgik på den måde at jeg, lige som mange af de andre gange, stilte forskellige spørgsmål som havde relevans for historien, Jeg brugte samtidig bogens billeder og kuffertens forskellige konkreter, til at hjælpe og guide dem i fortællingen. Mine tanker her går på at børnene var rigtig gode til at huske historien om lille Guldlok, måske for gode, der var nemlig et element af uorden i forhold til hvem der skulle fortælle hvad. ”Pausehatten” som jeg havde introduceret 2. gang vi lavede projektet, havde ikke været en kontinuerlig artefakt i projektet, hvilket gjorde at de to børn, kunne havde nogle vanskeligheder med at give hinanden plads til at svare på spørgsmålet. Man kunne her fundere over, om at dette ville havde gået mere glidende, vis hatten havde været en fast genstand i projektet. Dog vil jeg sige at jeg fandt det meget svært at vedligeholde hattens vigtighed, da de andre projektgange, mere var præget af en fælles indsats fra børnenes side, frem for at det skulle være tur baseret og skolelære agtigt.

Som sagt var børnene utrolig gode til at huske forskellige scener i fortællingen. De kunne huske vis skål der var vis, hvad bjørnefar sagde da han fandt ud af at nogle havde siddet i hans stol, ja drengen kunne sågar huske at bjørnemor, ikke bare havde brokket sig over at Guldlok havde siddet i hendes stol, men også at Guldlok havde flyttet stolen, hvilket jeg blev meget positivt overrasket over. Man kan sige i denne forbindelse, at pigens måde at fortælle historien var utrolig overordnet og megetoverskuelig, da hun var meget kendt med historien, hvilket gjorde han hun nærmest skøjtede over handlingen uden problemer. Hvor drengens måde at anskue opgaven på lå mere i detalgerne. Det var ham der huskede de små finesser og nærmest skjulte aspekter i historien, som jeg havde læst op, men ikke som sådan var essentielle i handlingsforståelse, eller måske var det lige netop det for ham. Små milepæle hvor han kunne sætte et flag i jorden, og huske hvor i historien vi var, lige som Hans og Grete der lægger små brødkrummer ud for at finde vej, kan han samtidig også lægge små hukommelses krummer ud i handlingen, hvor han kan samle dem op hen ad vejen, og dermed finde en vej igennem.

Puha sikke en metafor, gad vide om den holder? Hmm.. den pynter i hvert fald ikke destro mindre. Men overordnet set har det været et virkelig spænende projekt. Jeg føler virkelig at jeg har flyttet mig. Jeg vil sige at jeg følte meget her til sidst at jeg ikke fik afsluttet det så godt som jeg ville. Som min vejleder og jeg snakkede om efter projektet, så er afslutningen lige så vigtigt som starten, og min afslutning var en meget flyvsk og flydene substans, og det er super ærgerligt  da jeg samtidig har gjort meget ud af, og har fået ros for, at være uhyre konkret og præsis i forhold til projektets formål, ramme, og mine forventninger til børnene. Snakken til vejledning gik også på at jeg havde flyttet mit fokuspunkt løbende i projektet. Jeg troede da jeg startede projektet, at jeg ville få en højere forståelse for, hvordan man kan lave UMD med børn med autismespektrumsforstyrelser. Jeg havde regnet med at vi skulle prøve at spille bjørne, og samtidig også spille nogle scener fra historien. Men jeg fandt hurtigt ud af at mine forventninger til mig selv og projektet skulle tilpasses. Allerede tidligt fik jeg et syn på min egen rolle som tovholder på projektet: Hvordan var jeg i rummet sammen med børnene? Var jeg en god fortæller? Havde jeg forberedt mig godt nok? Var det for svært eller for nemt? Altså mange tanker om hvordan jeg klaret mig, ikke børnene. Mine forventninger, som syntes meget store, blev kogt ned med tiden, og jeg lærte at se de små ting, de små succeser. Jeg tror at grunden til at jeg havde så store forventninger til projektet, var at denne praktik.. for det 1. er det den sidste praktik, hvilket stiller nogle højere krav til mig som studerende i forhold til det faglige aspekt i det pædagogiske arbejde jeg laver. Samtidig var dette projekt meget kort, hvilket gjorde at jeg følte at jeg dermed var nød til at nå så meget som muligt. I min 2, praktik havde jeg også et projekt i form af et værksted. Dette projekt var til dels nemmere at forholde sig til, da det, både var inde for almen området, og at det var et længere forløb. Her var rammen en anden og tiden var også en anden, hvilket jeg personligt havde brug for at tilpasse mig. Når det så et sagt, vil jeg sige at jeg har fået meget mere ud af dette projekt, end i det i min 2. praktik. Den selvreflektion og de forbehold og tanker jeg har skulle lave i forhold til de børn der skulle deltage, har været super gode. Samtidig har det hjulpet utrolig meget at min vejleder har været observator hele vejen og dermed har kunne se ting, som jeg muligvis ikke opfattede. Dette gjorde at både projektet, men også de pågældende vejledninger's kvalitet, blev øget stort.

Man må sige at det ikke blev den store Shakespeare oplevelse. Nej vi fik ikke spillet teater, og nej vi fik ingen sminke. Men det var sgu en hyggelig tid vi havde sammen, hvor vi grinte og lærte hinanden at kende, og er det ikke det som pædagogfaget handler om i sidste ende? At være i og arbejde med relationen til det enkelte menneske? Jeg mener i hvert fald at denne kvalitet er en af grundstenene i den pædagogiske praksis.

4. Projektgang: Så skal der laves opgaver!

I onsdags var det så den 4. projekt dag. Denne dag havde jeg tænkt mig at vi skulle tegne lidt. Jeg havde forberedt nogle opgaver til drengen, da han er meget glad for skole relateret arbejde, så dette var ment som en motivautor for ham.

Der gik lidt tid inden vi kom op i rummet. I dette tidsrum fik jeg tit besøg af pigen som spurgte flere gange om hvornår hun skulle op i rummet og lave Gullok med drengen. Det var så dejligt at høre hendes interesse for projektet, drengen var også hurtig om at komme op til rummet da vi endelig skulle derop. Han leget kapløb istedet :)

Da vi kom op i rummet prøvede jeg at spørge drengen hvad historien hed, dette gjorde jeg ved at præsentere ham for bogen og spørge om titlen, han trak på skulderne hvorefter pigen var hurtig til at råbe: GULLOK! Han gav hende ret, men jeg gav ikke op så let, jeg prøvede at stikke lidt mere til ham og prøvede derfor at spørge ham mere ind til handlingen: "Når men hvad hedder den mere?" jeg prøvede at guide ham med fingeren over de tre bjørne, der til aller sidst fik ham til at huske dem fra historien. Dernæst fortalte jeg pigen at hun skulle tegne hendes version af hvordan Guldlok så ud, og drengen fik så et opgave hæfte hvor man først skulle stave til BJØRN og derefter tegne en bjørn længere nede. Med lidt støtte og hjælp fra pigen fik han også stavet sig igennem den første del og faktisk også uden problemer fik han tegnet en rigtig flot bjørn.

Han blev hurtig færdig med opgaven og ville gerne havde en mere, hvilket var heldigt, da jeg havde lavet flere opgave hæfter til den lejlighed. I denne opgave skulle han først sætte ring rundt om hvilke af de tre ting som Guldlok fandt først i huset: En stol, en skål eller en seng. Derefter skulle han sætte ring rundt om det det tal der fortalte hvor mange bjørne som Guldlok så i rummet. Til sidst skulle han sætte ring rundt om hvilket humør som den lille bamse havde, da han fandt sin stol som var ødelagt.

Igennem alle opgaverne var han rigtig god. Han skulle lige hjælpes lidt på vej hvad angik hvilken ting Guldlok fandt først, dog fandt han hurtigt selv svaret, og dette galt faktisk også de andre opgaver, han havde styr på hvor mange bjørne der var og han havde samtidig styr på lille bjørns humør. Inden vi startede denne opgave  havde jeg bedt ham om at vælge en bjørn fra kufferten, hvor han valgte lille bjørn, som han havde valgt lige siden kufferten blev introduceret.

Pigens tegning af Guldlok havde resulteret af en Guldlok som havde en regnbuefarvet kjole på og åbenbart var rådhåret. Den var super flot og pigen var så interesseret i hvad drengen lavede at hun også ville havde en opgave. Jeg havde et opgave papir tilbage som jeg gav hende, imens hun sad og lavede dette ville drengen gerne sidde og lege med konkreterne.

Opgaven var delt i 2, lige som nogle af de andre, hvor hun skulle sætte ring rundt om hvad en bjørn spiste. Der var et æble, en krukke honning og en vaffelis. Ikke før havde jeg forklaret dette før hun sagde HONNING og hun satte en lille ring over billedet. Derefter skulle hun tegne bjørnenes hus. Hun fik tegnet et fint grønt hus med både tag, skorsten og røg der kom op fra den.

Efter de var færdige ville pigen gerne havde historien læst op igen, hvilket jeg var super glad for. hun havde taget en mindre bog med fra stuen som var den præsis samme historie.. dog valgte jeg den jeg havde med, af to grunde: Det var den som vi havde læst og beskæftiget os med i alt den tid som projektet havde forløbet, og samtidig ville drengen hellere havde at jeg læste den version jeg havde, dette tror jeg kan skyldes at han er tryg ved den version og at han kender billederne nu. Jeg lod konkreterne stå fremme til frit brug imens jeg læste og vidste billederne. Drengen fulgte med imens jeg vidste og bladrede imens pigen var i fuld gang med at lege selv. Der var et tidspunkt i forløbet hvor jeg fortalte historien, mens at hun samtidig snakkede til sig selv, hvor hun var et helt andet sted i historien. Dette tog jeg virkelig positivt da det vidste at hun havde så meget styr på handlingen at hun var i stand til at "lukke" mig ude og fordybe sig i sin egen tolkning og leg med historien som relevans. Lige som alle de andre gange var de super gode til at imitere bjørne stemmerne og jeg kunne samtidig føle at de syntes det var mægtig sjovt.

Næste gang skal vi til at få leget bjørne. Pigen har ville dette ligesiden hun så at hun skulle være med i dette projekt så hun bliver ikke noget problem at få motiveret, men jeg er sikker på at drengen også er frisk på ideen og jeg glæder mig super meget.

3. Gang for projektet: Historien genfortælles

I mandags var det så projektets 3. gang. Denne gang var præget af både bogen, og fortæller kufferten, meningen med denne sammensmeltning var at give børnene muligheden for at genfortælle historien, med min støtte som oplæser. Børnene skulle så bruge konkreterne til at "spille" fortællingen eller rettere sagt, lege, med hjælp fra de forskellige ting.

Jeg mærkede allerede inden  vi skulle igang at de to børn nu har fået en vis trykhed ved projektet. Drengen prøvede sågar at starte et kapløb om hvem der kunne nå til det rum vi skulle være i, og pigen kunne hele historien fra da vi begynde. Dette lagde jeg mærke til, da vi var igang med fortællingen og jeg stiller hende et spørgsmål omkring scenen med de tre stole, hvor hun så siger at hun skal sove, hvilket i og for sig er rigtigt, vi er bare ikke nået dertil i historien på daværende tidspunkt.

Jeg forsøgte at bruge konkreterne imens jeg fortalte historien udfra bogen. Når jeg eksempelvis kom til scenen med de tre skåle, ville jeg stille dem frem på bordet i den rækkefølge som de kom i bogen, men jeg forsøgte mig også samtidig at lade børnene sætte de forskellige ting op i løbet af historien således at de også kunne få en vis ejerskab i fortællings formidlingen.

Da vi startede forsøgte jeg at spørge dem, hvad historien hed, da det var lidt tid siden vi havde beskæftiget os med den. Jeg spurgte specielt drengen som var med, han havde svært ved at svare på det og pigen råber ham så til hjælp: "GULDLOK". Jeg prøver at stikke lidt mere til ham for at få de tre bjørne med og til sidst kommer han også igennem spørgsmålet og besvare med: "De tre bjørne".

Mine observationer i forløbet var at de to børn fulgte koncentreret med i oplæsningen. De havde samtidig valgt den samme bjørn som sidst hvilket ikke kom som nogen overraskelse. Dette gjorde til gengæld at jeg var nød til at fokusere på den bjørn de så havde valgt. Lad mig give et eksempel: Pigen havde valgt bjørnefar, jeg var dermed nød til at få hende til at fokusere på de genstande som tilhørte ham i historien og gøre hende til "kontrollør" over hans ting, således at når jeg kom til skåle scenen var det hende der tog bjørnefars skål frem. Det samme gjalt for drengen der havde taget lille bjørn.

En lille detalje var at da jeg introduceret "lille bamse" som han hedder i bogen, sagde pigen at hun hellere ville havde at han hed lille bjørn, hvilket drengen også var enig i. Jeg gik med til det, igen for at imødekomme børnene og samtidig for at give dem et ejerskab i forløbet. De var samtidig også rigtig gode til at responder på mine spørgsmål om hvad bjørnene sagde i de forskellige situationer, samtidig var deres stemmelege også passende til den bjørn de havde valgt at "spille" i historien.

Vis jeg skal sige noget negativt om denne gang er det udelukkende til min egen rolle. Jeg følte at det blev meget kaotisk til sidst. Jeg følte ikke jeg havde noget specielt overblik over hvor konkreterne skulle hen efter vi var færdige med dem, skulle de stilles væk? ned i kufferten? eller skulle de blive fremme? nogle af dem kom ned i kufferten imens andre stod fremme. Der var ligesom to ting jeg skulle holde styr på: at fortælle historien, udfra bogen, og holde styr på hvornår konkreterne skulle i spil. Jeg tror det er vigtigt på forhånd at gøre sig selv tanker om hvad konkreternes rolle er, når de ikke er på "scenen" og samtidig også holde sig for øje, at tingen kan forvirre, både en selv, men også børnene.

Næste gang har jeg tænkt mig at vi skal lave noget kreativt. Vi skal tegne og lave opgaver som har relevans for historien. Grunden til at jeg vælger at lave nogle opgaver er for at motivere drengen, som snart skal i skole. Dette er også tilfældet for pigen, men hun er så glad for at tegne at jeg ikke føler at jeg behøver at give hende "skole" inspireret opgaver. Tegne opgaven vil gå ud på at man skal tegne tre ting fra historien som barnet kan huske. Dette er for at børnene kan danne sig deres eget udtryk og bruge deres abstrakte tankegang til at visualisere elementer fra teksten, samtidig er dette også indlementeret udfra teorien om Æstetisk virksomhed som taler om at man, udfra skabelsen af et æstetisk product, kan vokse som individ, og måske se den givene kontekst (i dette tilfælde historien om Guldlok) i et nyt perspektiv, og samtidig danne sig sin egen holdning. Der ligger også noget empowement i denne aktivitet da barnets eget udtryk kommer i spil, og dette kan præget måden hvorpå barnet opfatter og ser historien på i fremtiden.

2.gang i projektet: Kufferten kommer i spil

I går var den 2. projekt gang hvor jeg tog udgangspunkt i fortæller kufferten.

Jeg forsøgte inden jeg startede, at forberede de to børn i bedre tid, og flere gange, således at de ikke blev overrasket eller forvirret over hvad de nu skulle. Dette kunne jeg se hjalp på en af børnene som havde det lidt svært ved at gengive hvad vi lavede dagen før, og hvad vi nu skulle lave, selvom jeg havde forklaret ham det et par gange.

Da vi kom op i rummet havde jeg delt bordet op ved hjælp af grøn tape, således at jeg havde den ene side og børnene havde den anden. Jeg startede allerførst med at spørge dem hvad historien, som vi havde læst dagen inden, hed, hvilket pigen svaret på med "de tre bjørne" hvor jeg så dertil spørger drengen hvad pigen i historien hedder. Dette kan han ikke huske, men fra lidt hjælp fra hans kammerat får han sagt Guldlok.

Derefter kommer hatten i spil. Jeg starter først med at give drengen hatten på og åbner kufferten, hvorefter jeg spørger ham hvor mange bjørne, senge, skåle mm, der er i historien imens jeg tager konkreterne frem fra kufferten. Det er svært for både pigen at holde turen, og samtidig for drengen om at huske tingene, men efter lidt tid er han varmet op og svare fint på spørgsmålene.

Nu er alle tingene ude og vi begynder så småt at "lege" handlingsforløbet sammen med de forskellige ting. Vi starter dog efter at Guldlok har taget suppen, men jeg tænkte at jeg ville lede dem hen til "stolescenen" da jeg havde to stole der var de samme, hvoraf den ene stol havde kun tre ben. Det skal lige siges at børnene inden legen gik igang fint kunne svare på hvilke stole der hørte til hvilken bjørn. Når men legen skrider frem og børnene kommer med input til hvordan historien udspilles. At stolen knækker når Guldlok sætter sig på den og vi derfor må bytte den ud eks. vis.

Når Guldlok skal prøve de forskellige senge fortæller de to børn også hvad der var galt med de forskellige senge, drengen udtaler at farens seng var alt for hård, pigen siger at morens var alt for blød, og de er begge enig om hvilken en seng der er snakke om når jeg viser dem sengen fra kufferten. Jeg har nemlig vedlagt forskellige billeder fra bogen i kufferten, således at børnens abstrakte tankegang, nemmere kan indkodes på at kunne sammenligne billederne og konkreterne. Samtidig giver det også børnene en tryghed i og med at de med billederne kan se hvor i historien vi befinder os, uden at skulle slå op på en side i bogen.

Men det bedste må næsten være da bjørnene kommer hjem og de ser hvad der er forgået. For der reagere de to børn som var de bjørnene fra historien. Jeg spørger dem hver gang at bjørnene skal sige noget, og hver gang så svare børnene med det stemmelege som jeg "spillet" mig ind i dagen inden. De gengav stemmerne, som jeg overhoved ikke havde regnet med, i alle tre scener, hvilket jeg så som en stor indlevelse fra deres side.

Da historien var færdig bad jeg dem om at vælge en bamse, den bamse der ikke blev valgt var moren. De skulle nu tage de ting som tilhørte den bamse som de havde taget, hvilket de klaret rigtig godt. Grunden til at jeg valgte at gøre dette, var for at teste dem i om de kunne huske forskellen på de genstandene i historien, og om de kunne "spejle" disse genstande til konkreterne, som jo ikke var magen til de genstande i bogen.

Afslutningen følte jeg gik bedre end sidst. Grunden til dette var at jeg fortalte dem, inden vi var færdige, at vi lige skulle nå 1 ting inden vi var færdige. Dette var igen en tanke fra min side af, om at forberede dem på at aktiviteten snart var til ende, og at de derfor skulle omstilles til noget andet. Da vi var færdige fortalte jeg dem at de nu skulle gå ned og vaske hænder, og gøre sig klar til frokost, igen for at være et par skridt foran. Der lå samtidig en tanke om at dette projekt var et nyt fora at være en del af, hvilket måske også kan skabe noget forvirring. Det er derfor vigtigt i min optik at komme disse børn i forkøbet for at skabe de trykke rammer som projektet kræver.

I det store hele er jeg utrolig glad for at det er gået så godt og glæder  mig til næste uge!

På mandag er det så projektets 3. gang. Enten så skal vi læse historien igen, hvor børnene frit kan røre, lege eller studere konkreterne, eller også skal vi igang med at lege bjørne, således at de kan få en mere kropslig oplevelse og måske en mere "dramaturgisk" eller "teratalsk" oplevelse.

Skudstart for projekt!

Idag gik mit fortællings projekt igang for alvor! og hold da op hvor var jeg spændt.
Som fremlagt før har vi her at gøre med to børn som er blevet udrædt med en autisme diagnose hvilket har en stor virkning på mine egne forventninger, til deres koncentrations evne, engagement samt deres forståelse af min fremlæggelse af projektet.

Inden jeg startede havde jeg lavede små billeder som jeg hang op på deres respektive tavler således at de var forberedt på hvornår de skulle igang med projektet. Samtidig snakkede min vejleder samtidig med de to børn omkring hvad de skulle idag og der var da også et af børnene som havde fuldstændig styr på hvad det var for en historie der var tale om.
En sjov detalje er nemlig at dagen inden projektdagen havde en af stuerne fremført Guldlok og de tre bjørne, hvor hele huset så på. Dette så jeg som en god motivation for projektets start, da en af børnene straks sagde, da jeg snakkede med hende om det, at hun også ville være en bjørn.

Udfra dialogisk læsning er der tre gennemlæsninger hvor man lægger vægt på forskellige ting alt efter hvor man er. Da jeg kun har 2 uger føler jeg at bogen, helst, gerne skulle blive en støtte, frem for et holdepunkt som SKAL læses 3 gange. Ikke dermed sagt at jeg ikke skal læse den for børnene igen, men jeg har taget mig til takke med at det nok højest bliver 2 gange, da der også skal være plads til kufferten og bjørnelege.

De to børn var rigtig interesseret i fortællingen. De fulgte begge to koncentreret med og pigen i gruppen havde faktisk fundet en anden version af samme fortælling, hvor jeg så valgte at fastholde mig til min udgave, da det var denne som jeg havde taget udgangspunkt i, havde læst, og samtidig havde vidst dem i form af pictogrammer.

Jeg gjorde mig meget umage med at kontrollere mit stemmelege og leve mig ind i fortællingen imens jeg læste, hvilket jeg også kunne mærke på de to børn, der blev en smule overrasket over hvordan jeg spillede hendholdvis Bjørnefar, Bjørnemor og lille Bamse. Samtidig prøvede jeg at huske på at vise Guldlok som en karakter, som ikke var uopdragen eller dum på nogen måde, nej jeg forsøgte at fastholde karakteren som en nysgerrig pige som smager på livet og som går på opdagelse i det ukendte, hvilket min vejleder også syntes at jeg gjorde godt.

Til slut var der en to sider hvor der var nogle spørgsmål til teksten, her var pigen i gruppen hurtigt til at spotte den blå skål og fortalte at det var bamses skål, hun fandt også hurtigt legetøjet som den lille bamse havde leget med. Jeg prøvede at indrage det andet barn ved at stille ham nogle spørgsmål til teksten, men jeg og min vejleder blev enig om efterfølgende, at jeg skulle havde grebet den bold omkring "skålene" i forhold til hans spørgsmål. Det blev meget intet sigende i forhold til handlingen som helhed hvilket jeg godt kunne gøre bedre til næste gang.

Tidsmæssigt var det rigtig fint, men jeg kunne godt havde ønsket at både starten og afrundingen blev lidt mere fast i forhold til hvad børnene skulle. Jeg følte lidt at afslutningen blev lidt halv sløv og kaotisk, hvor man på forhånd kunne havde planlagt "start/slut" lidt bedre. Her tænker jeg i flow teori, da denne går meget ud på at læringrummet skal havde nogle faste rammer og mål for hvad der skal gøres for at kunne danne et godt flow i situationen. Dog syntes jeg at tiden gik hurtigt og det så ud som om at børnene hyggede sig og følte en trykhed i rummet, som samtidig også var et mål i sig selv med denne start.

I morgen tager vi fat igen, dog bliver dette ikke med udgangspunkt i bogen, men i fortællings kufferten som jeg har konstrueret. Vi skal her kigge konkreterne igennem og se hvad børnene kan huske fra igår, om der er nogle aspekter af historien de har bidt sig særlig mærke i og vi skal samtidig prøve, hvad enten det bliver mig alene eller med børnenes hjælp, at "lege" historien med de ting som er i kufferten. Jeg vil tage en teknik i brug som jeg har lært på stuen, hvor man deler nogle zoner op på et bord ved hjælp af tape, dette gør jeg for at symbolisere en 4.væg og samtidig gør jeg opmærksom på at på min side har jeg kufferten så det er mig der styre den. Samtidig vil jeg også gøre brug af "Turhatten" som er en hat der går rundt til de to børn således at de kan se vis tur det er. Hatten er god til at visualisere hvem der er i fokus i øjeblikket.

Målet med i morgen er at børnene kan mærke og føle sig lidt rundt på de forskellige genstande og forhåbentlig danne nogle paralleller til historien. En ting som min vejleder snakkede om var at gøre mere ud af titlen på bogen, samtidig også snakke om hvad børnene kan huske og bygge videre på disse minder.