tirsdag den 19. marts 2013

Den der SMTTE model: Fortællingsprojektet


Ja vi kender den allesammen og vi ELSKER den! SMTTE modellen er en klassisk model som man bruger som redskab i pædagogisk arbejde. Det gode ved denne model er at den er fleksibel  man behøver ikke at starte med målet eller tiltag. Samtidig stiller denne model også et krav til den professionelle om at tænke i konkrete baner hvilket kan være godt i denne sammenhæng da jeg vil forsøge at få mit projekt konkretisereret ned i denne model, således at jeg får et overblik over hvad der er jeg skal opnå.

Forsøgsprojekt: Fortællingen om Guldlok og de tre Bjørne:


Sammenhæng:
Projektet forløber i en børnehave hvor fokuset ligger på to børn fra en af de to ressource grupper i institutionen. Stuen arbejde med inspiration fra Teeach og går derfor meget op i at hverdagen er forudsigelig, tryk og håndgribelig. Der bliver arbejdet med konkrete opgaver på stuen hver dag da dette er en metode for at give børnene et fokus og en øvelse i at kunne fordybe sig i et stykke arbejde. Der er samtidig fokus på inklusion tanken hvilket man ser meget i dagligdagen for nogle af stuens børn. Projekts deltagerne er begge individer med Autismespekrumsforstyrrelser hvilket stille kræv til projektets gennemskuelig og rammesætning.
Derfor vil der blive konstrueret en dertilhørende Fortællings kuffert som har til formål at visualisere fortællingens handling og konkrete genstande fra historien. Stuen er samtidig præget af mange forskellige "zoner" hvor man kan sidde og fordybe sig med eks. Kasser, en bog eller lidt musik. Dette mener jeg også er vigtigt at tage med i overvejelserne da disse zoner fremmaner et fiktivt rum hvor man derved kan få mulighed for at gå i dybden med sin valgte aktivitet. Derfor ville jeg fortrække at lave projektet i et uforstyrret miljø således at fokus bliver bibeholdt og samtidig også for nemmere at kunne skabe et rum hvor fantasien og fortællingen kan brede sig ud. De valgte børn har en historik og en relation som er præget af en vis form for "kommunikations gnidning", med dette mener jeg at der er en tændens til at der kan opstå en drilsk og provokerende dialog imellem de valgte personer. Derfor vil jeg prøve at inkludere dem i dette projekt således at de måske, på sigt, vil kunne have en mere flydende og harmonisk relation hvor de vil havde noget fælles sammen. Samtidig vil jeg også mene at deres forskellighed og individuelle udvikling ville kunne profetere af hinanden i projektet, i forhold til hvordan deres personlige opfattelser, tanker og reaktioner kommer til udtryk.
Jeg har valgt at der skal være to børn med til dette projekt. Grunden til dette er at intensiteten og udbyttet kan øges med et lavt antal af deltagere, man har tid til at gå i dybden med den mulige undren der måtte være hos dem og man vil havde nemmere ved at observerer udviklingen der finder sted under projektforløbet. En vigtig pointe er samtidig at børnene også kunne profetere af dette i forhold til deres fordybelse og engagement  Med dette menes der at vis deltagertallet var højere kunne man måske havde tændens til at miste fokus punktet i forhold til sig selv og sin egen sanselige forståelse, da der ville være flere indtryk at skulle tage stilling til fra de andre børn.


Mål:
Målet med dette projekt er at øge den valgte børnegruppens forståelse for et valgt eventyr. En mulig vision i denne sammenhæng kunne være at jeg vil styrke børnenes Æstetiske kompetencer igennem fortælling.

Tiltag:
- Aller først vil jeg gennemlæse historien inden jeg læser den højt for børnene. Dette gør jeg for at få min egen forståelse for, hvordan jeg vil videregive fortællingen, hvordan mit stemmelege skal være, hvordan jeg skal forholde mig til hovedpersonen, hvilke lyde jeg eks. vil gøre brug af, hvilke spørgsmål jeg kunne finde på at stille osv. Der er mange ting som dette styrker, men barsalt set er dette ment som et tiltag hvormed jeg vil kunne huske fortællingen uden ad og dermed være mere tryk og livlig når jeg genfortæller den.
- Jeg vil herefter læse historien op for børnegruppen hvor jeg vil tage udgangspunkt i dialogisk læsning som metode for at børnene har mulighed for at stille spørgsmål til historien. Jeg mener at dette gældene forståelses element i denne sammenhæng da historisk læsning kan give en mulighed for at åbne og se historien på forskellige måder og det giver samtidig også et indblik i hvad der er fokuspunkt hos børnene. Jeg vil gøre brug af bogen de første 2 - 3 gange hvor jeg vil tage udgangspunkt i det undrende og nysgerrige aspekt.
- Når historien er gjort genkendelig for børnene vil jeg give mig i kast med fortællings kufferten. Denne kuffert er ment som et dramaturgisk redskab da den har både en visualiserende opgave, men samtidig også at de valgte konkreter kan bruges som legeredskaber til at kunne "Spille" historien sammen med børnene. Dette udgangspunkt giver fri lejlighed til at eksperimenterer med personligheder og reaktioner i fortællingen.
Meningen med kufferten er samtidig at flytte fokus på bogens faste fortolkning til et mere frit æstetisk rum hvor legen og fantasien kan rumme og hvor at børnene kan lege med handlingen og hvor der samtidig kunne være plads til en mere dramaturgisk og levende handlemåde.

Tegn:
De mulige tegn for projektets succes kunne fastlægges som følgende:
- At børnene har en positiv og imødekommende tilgang til projektet og at de viser deltagelses lyst i det planlagte forløb
- At børnene stiller undrende spørgsmål til historiens handling/ eller at de svare relevant i forhold til de uddybende spørgsmål jeg selv stiller dem i forhold til fortællingen
- Børnene viser en trykhed i projektet

Da Projektet er ny startet føler jeg det svært at opfinde mulige tegn for forløbet, jeg vil heller nedskrive de generelle tegn på en god opstart og derefter tilpasse tegn alt efter hvad jeg observerer under forløbet.


Evaluering:

Som evaluerings og dokumentations metode vil jeg benytte mig af foto og praktikdokumentet hvor jeg løbende vil tilpasse projektet i SMTTE modellen.


Ideer til mulige tiltag:
 - at andvende stemningsmusik
 - lege bjørne
 - Stemmelege - hvordan taler man når man er lille, stor, mellem?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar